Fremme på hotellet i Prishtina omkring middagstid, fint de luxe værelse.

Vejrudsigten tegnede varmt… meget varmt. Det kom til at holde nogenlunde stik.

Jeg spiste alle mine måltider på hotellet i denne dejlige havestue.

Pasta skal der til inden sådan et maratonløb.

Faktisk meget, meget lækker mad!

Swiss Diamond Hotel, Prishtina – stor anbefaling herfra!

“Alt” omkring løbet foregår ved foden af dette gamle nationalteater, https://en.wikipedia.org/wiki/Theatres_in_Pristina

Skanderbeg statue; https://en.wikipedia.org/wiki/Skanderbeg

Moder Teresa statue, https://en.wikipedia.org/wiki/Mother_Teresa . Sendte minder til Skopje Marathon, https://www.temperance.dk/blog/2019/05/12/skopje-marathon-2019/

Mindesmærke for de falde soldater i Bosnien-krigen i 1990’erne, https://en.wikipedia.org/wiki/Bosnian_War

Mere: https://en.wikipedia.org/wiki/Zahir_Pajaziti

Her ses kæmpeplakat af landets tidligere præsident.

Cathedral of Saint Mother Teresa; https://en.wikipedia.org/wiki/Cathedral_of_Saint_Mother_Teresa

Fine glasmosaikker indenfor.

En meget “simpel” kirke…

.. med et usædvanligt trætag. Måske man ikke er heltr færdgig med opførelsen af katedralen her?

Fin udsigt fra dørtrinnet…

… og så op i kirketårnet…

… nu udsigt over hele byen i alle retninger.

Særligt interessant: Bygningen med de mange kupler: Nationalbiblioteket i Kosovo “Pjetër Bogdani”; https://en.wikipedia.org/wiki/National_Library_of_Kosovo. Bagved den ufuldendte Church of Christ the Saviour, Pristina: https://en.wikipedia.org/wiki/Church_of_Christ_the_Saviour,_Pristina

Vi afslutter udsigten fra kirketårnet med disse to her igen.

Nu skulle der tankes lidt sukker til opvarming til maratonløbet…

… det skriger i skrigende farver, hvor usundt dette her er. Ikke sandt?

Nå, her i gadeplan med biblioteket…

… og den ufuldendte kirke…

… og parken til minde om krigen mod serberne, som på disse kanter stadig er forhadte.

På vej tilbage på hotellet forbi denne skobiks, det er nyt for mig, man kan få “kemi”-sko. Måske der var 50% på et par cellulose-stiletter…

… eller et et par “Meldal”-waders? Jf. vores nyligt danske Nobelpristager i kemi, Prof. Morten Meldal, se her: https://www.temperance.dk/blog/2022/12/08/gulf-bank-642-marathon-2022-kuwait-city/

Derefter fulgte et par timers eftermiddagslur, og ved aftentide var det så igen ned og tanke pasta og kulhydrater, atter engang super lækre sager.

Swiss Diamond Hotel, den absolut smukkeste bygning i Prishtina, også ved aftenstide.

Der var god stemning i gågaden, temperaturen var vel 30 grader C.

Start-og-målområdet by night.

Den store publikumsmagnet i gågaden var dette lille orkester ved bogbiksen…

… jeg forstod ikke, hvad der blevet sunget om…

… men det var tydeligt noget intellektuelt halløj, sådan som folk “tænkte”.

Godt så, hjem og i seng efter en lang dag, der var startet 04.00. Godnat fra Kosovo.

SØNDAG – PRISHTINA MARATON 2023
Op til en lettere forandret vejrudsigt… som ikke kom til at holde, det gjorde denn første, vi har set tidligere i beretningen. Denne her havde været at foretrække, regnen til trods.

Morgenmad, toilet osv.,klar! Maratonland nr. 69 forude.

Jeg var ved starten ved 15 min. før start af maratonløbet, dér var der allerede børneløb i gang.

Hurtigt byggede maratonfeltet sig op…

… her ser vi John Kinchen (England), Tor Rønnow (Danmark) og Thomas Godlewsky (Tyskland). Thomas og jeg har efterhånden løbet en del lande sammen, det nærmer sig vel 15 stykker siden vi først mødtes ved Isle of Man i august 2018: https://www.temperance.dk/blog/2018/09/11/isle-of-man-marathon-2018/

Nå, bum, hér er starten så gået på årets Prishtina Marathon!

Kig bagud…

… og så ellers afsted. Gad vide, hvad slags dag dette ville blive… jeg havde en 6-ugers hofteskade/-smerter med mig, så det kunne blive alt fra DNF til en meget, meget lang dag på kontoret. Det blév sidstnævnte.

Så er vi drejet ud af gågaden…

… “moderne” bygninger…

… til højre hér…

… og hér vinker vi farvel til 5K løberne…

… halv- og helmaraton denne vej her.

For en sjælden gangs skyld ret tålmodige billister, der IKKE dyttede og skabte sig.

På modsat sige en af de hurtigste halvmaratonløbere allerede på vej mod mål.

Et dansk islæt hér: en JYSK-butik.

Videre hér…

… og forbi dette kort over Kosovos kommuner (?)…

… videre op ad kebab-gade…

… og så mere og mere “ud af byen”…

… her løber vi lige ved siden af åben trafik, ikke det bedste, men det gik nu fint nok… og aldrig lige så slemt som ved Doha Marathon tilbage i januar, hvor vi løb på decideret motorvej: https://www.temperance.dk/blog/2023/02/05/doha-marathon-2023/

Svenske Susanne Gren kæmper.

Så blev det min tur til at vende rundt.

Stemningsfuldt kig “opad” mod halvmaratonløbere på vej ind. Der skulle gå 3.5 timer, før jeg selv var samme sted.

Jeg skal til venstre, “manden” skal mod højre og ind mod sine 21.095 færdiggjorte metre.

Flere – hvis ikke mange – halvmaratonløbere kom imod.

Dette her var vist halvmaratonløbernes vendepunkt…

… nu skulle vi maratonløbere rigtigt ud på landet!

Et ligefremt meget moderne hus her til højre…

.. i stor kontrast til de ellers fattige områder, ruten syntes at strække sig igennem…

… med gamle osende traktorer med majshøst…

… men stedvis også helt poetiske indtryk.

Her kom de to førende på maraton susende imod…

Vinder Hosea Kiplagat Tuei (2.28.59) og nr. 2 Methew Koshei (2.29.02), begge fra Kenya.

… det er jo ingen sag at løbe maraton, når man slet ikke rører jorden, men svæver hen over den! Dyrk lige dét foto!

Hurtigste kvinde på maraton i fin stil her; Hellen Jepkosgei Kimutai (2.53.55).

Og vistnok kvinde nr. 2. Gladys Japkurui Biwott (2.55.49).

Her kan man da sige, man hviler med den fin udsigt, forhåbentligt i fred.

Mere landskabsindtryk fra Prishtina omegn…

… hvor vi kort efter passerede denne kirke, Chuch of St. Panteleimon; https://orthodoxwiki.org/Panteleimon

Hér bor havenisserne.

Denne unge østrigske frøken Carmen Kaar (3.42.53) og med kæresten på cykel, løb rigtigt flot.

En del maratonløbere kom imod på denne strækning, ja, ruten var jo ud-hjem, intet mindre.

En ting, der gjorde en trist til mode denne dag her, var alt det skrald og affald og døde dyr, som flød rundt i marker og landskab, alle steder. Det lugtede og var en skændsel at se på. Tag nu vare på jeres land, Kosovo, og få ryddet op i det svineri! Fy føj!

Svenske Tony tager foto af sin hustru Susanne… Tony løb en del hurtigere, også denne dag her.

Danske René Hjort Olsen, og vi har efterhånden løbet en del udenslandske løb “sammen”, sidst var i Zimbabwe og Victoria Falls, https://www.temperance.dk/blog/2023/07/20/victoria-falls-marathon-2023/

Her er vi yderkanten af ruten og sløjfen, herfra var det bare: tilbage, hjemad, i mål.

Anton Reiter fra Østrig kommer imod…

.. herfra 20 km til mål.

Herfra og ind meget af det samme, vi allerede har set.

Et nyt – og ikke velkomment – indslag var diverse markafbrændinger ol., det skabte faktisk partikler i luften, som direkte var til gene for os løbere. Øv!

Ved 30 km lå jeg i passende afstand til 6 timers tidsgrænsen, det endte med at blve MEGET tæt på denne.

Mere og endnu værre afbrændiing.

Her ved 30 km eller 12 km hjem.

Endeligt fremme ved motorvejen, dér, hvor vi tidligere så halvmaratonløbere.

Min tur til at tage bakken op…

… man kom langsomt men sikkert tættere og tættere på centrum…

… Prishtina forude, mange tak!

4 km ind… hvad billederne måske ikke helt lader forsåtå er, at de stort set sidste 9 km kun gik mere eller mindre opad. En brutal afslutning på en tilsvarende varm og fugtig dag.

Fremme ved gågaden, NU kunne man “se” det ind…

… således opløbsstrækningen…

… forbi Swiss Diamond Hotel…

… og i mål i 6.59.26. Det var faktisk klokkeslettet 15.00, jeg løb for at komme ind før og dét lykkedes… men min bruttotid sagde 6.00.03… for det viste sig, at løbet var blevet sat igang før kl. 09.00. Men, jeg fik min sluttid og medalje, alt var fint. Min tid på billedet herunder.

Ja, og Susanne Gren (6.24.56) kom i mål som sidste deltager, godt kæmpet med knæskade mv.

MANDAG – AFREJSE FRA KØBEHAVN TIL PRISHTINA TIL KØBENHAVN
Op til dejlig morgensmadsbuffet på hotellet…

… og så igen via Wien hjem til Danmark, jeg var helt hjemme godt kl. 18. Det var så dét for denne gang.

vh. Tor Rønnow