Kan man dedikere en løbsberetning på Dourun til nogen ? Måske lidt teatralsk. Men jeg vil alligevel dedikere denne beretning til... EMIL fra Lønneberg ! For på en ellers smuk dag i et dejligt fredfyldt svensk landskab, var det netop tanken om lille Emil (og hans hidsige far) der holdt mit humør oppe og benene igang. Af uforklarlige årsager blev mine ben som stolper de sidste 12 km...men jeg kom alligevel ind i min bedste tid i år ! Marathonløb er i sandhed noget mærkeligt noget.
Turen til Kristianopel startede faktisk dagen før, idet jeg tog en overnatning i Karskrona, som ligger 35 min. bilkørsel fra startstedet. I Karlskrona har man et 'Stortorg' med byens stort set tre seværdigheder:
En kirke.
En spooky sag her.
og..et rådhus, vil jeg gætte på (ok, jeg ved det ikke).
Hvis man har været i biffen med sine unger til 'Tempelriddernes Skat' I & II) så vil man med nogen uro kunne konstatere, at Tempelriddernes Orden faktisk ligger - ikke på Bornholm - men i Karlskrona !
Nå, lad os springe til selve løbet, det handler altså om Kristianopel marathon.
Kristianopel er ikke mere end et lille turiststed helt ude ved Østersøen, her den lille 'havn'.
Løbet starter ved kirken.
Feltet - en små 50 deltagere på marathon (der er også halvmarathon og 10 km.) - begynder at tage opstilling.
Så er vi igang ! Vejret var tæt på perfekt, 18 grader, let modvind ud, medvind ind.
Så løber vi ud af 'byen' og ud på den landevej, som vi skal løbe ud og hjem samme vej. Det er fint !
Nogle læsere vil her identificere min svenske læremester Lennart, som idag løb årets marathon nr. 24 !!! Tillykke, Lennart..og samtidig på en flot tid, 4.11.
Så er vi på vejen.
Jeg vidste ikke, jeg havde en havn i Sverige, men har jeg altså.
Afsted det går. Jeg havde frygtet at skulle ligge alene i lang tid, men jeg havde faktisk løbere i sigte under hele turen.
Andet intessant selskab...jo, vi er på landet.
Et par rullestolskørere deltog også, her den hurtigste herre.
Flere firbenede venner...de var nok ansvarlige for, at vi til tider blev overfaldet af fluer og andet kryb...men det overlevede vi også.
Her har Emil været igang med sin snittekniv...sej dino !
Dette billede er repræsentativt for nærmest hele turen.
Så er vi fremme ved Svanhalla, hvor vi vender...og løber tilbage !
Helt præcist ved kridtstregen !
Forbi nysselige svenske sommergårde.
Trætheden begynder at sætte ind. Det var slemt for mig idag, mentalt var der heller ikke meget at give af.
Kort sagt: det var noget hø !
Flere steder passerede vi steder og huse, som vidnede om en svunden 'storhedstid'. Ja, det er gået ned ad bakke derover siden vi overdrog Skåne, Halland og Blekinge.
Kun enkelte gange så vi havet, jeg havde håbet på meget mere !
Jordgubbar !! mmmm !
Et lille videoklip, hvor man kan fornemme ruten.
Eller: http://www.youtube.com/watch?v=6QmxUUur4pE
5 km tilbage.
Så er der ikke langt til mål !
Dér. Pu-ha ! Det lykkedes mig at slå en stakkels mand i spurten, det var ikke pænt gjort.
Medalje på.
Smiler, gør han den gamle. Dette var mit marathon nr. 50, så lidt glad må man vel have lov at være, ikke.
Til sidst et bad på campingpladsen.
.. og så farvel til Kristianopel og Østersøen.
Tid til at svøme hjem til Danmark.
Tja, nu venter mig en længere marathonpause, det bliver nok meget godt, tror jeg, at få hvilet ud fysisk og mentalt. Jeg ønsker således god sommer til alle - og tak til Kristianopel marathon for en god oplevelse !
At aftenen også slutter med svensk islæt - Beck (Manden med ikonerne) - er jo bare symptomatisk for en god dag i samvær med broderfolket mod øst.
mvh. Tor
Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/
Støt Løb for håb:
