Som beretningen lader forstå, så er det nok mere konteksten til Victoria Falls Marathon, som gør dette løb interessant mere end selve løbet. Og konteksten er – magisk!

Jeg havde købt hele rejsen inkl. løbsnummeret som “pakke” hos “Wild Frontiers“, tålmodigt og professionelt serviceret af agent Karen Duvenage. Kort før afrejse fik jeg tilsendt en flot opsat oversigt over hele rejsens program og alle de aktiviteter, jeg havde booket ind, alt forløb som planlagt ned til den mindste detalje og klokkeslet. Stor anbefaling og ros til Karen og Wild Forntiers herfra!

Denne tur her stryger nemt ind på min top-5 af alle maratonture igennem tiderne, i mix med den store tur til Sydamerika/Antarktis i 2020, Vietnam i 2017 og Sydney i 2022. Hvis Victoria Falls og de glade mennesker dér er repræsentative for Afrika, så er der ingen tvivl om, at jeg kommer tilbage og til mange flere afrikanske lande de kommende år.

Men se selv med i beretningen herunder. Jeg kan kun sige: jeg elskede denne tur!

vh. Tor Rønnow

PS: Eneste negative kritik mod selve maratonløbet er, at ens sluttid er bruttotiden og ikke den med chip målte nettotid. Det giver ganske enkelt ikke mening, ingen andre løb agerer sådan! Jeg har opfordret løbsledelsen til at sætte begge tider på diplomet, men det har de afvist. Personligt løb jeg over 1 minut hurtigere end diplomet anfører.

TORSDAG/FREDAG – AFREJSE FRA KØBENHAVN TIL VICTORIA FALLS
Turen gik først over Amsterdam…

… via Nairobi, Kenya…

… her ankommet meget tidligt frdag morgen efter godt 7 timers flyvetur…

… denne “Nairokotome Boy” var interessant. https://en.wikipedia.org/wiki/Turkana_Boy

FREDAG – VICTORIA FALLS
Ankomst ca. kl. 10 i Victoria Falls, flyveren var præcis og alt klappede, som det skulle. Perfekt start på turen! Lige før landing kunne man se en snas af Victoria Falls fra flyveren.

Velkommen til Zimbabwe! Læs om landet her: https://en.wikipedia.org/wiki/Zimbabwe

Der var lidt at kigge på i ankomsthallen…

… og efter afhentning i lille times kørsel til Victoria Falls og hotellet.

Ankommet mit hotel “Safari Lodge”, som virkelig kan anbefales. Dette var udsigten, jeg spiste frokost til og som vi kommer til at se en del forskellige billeder af. https://victoria-falls-safari-lodge.com

Der var hele tiden noget nyt at se på, fugle og dyr ved og omkring vandhullet.

Efter frokost til gik turen så til selve Victoria Falls, her ankommet parkeringspladsen, hvor man fik udleveret regnfrakker… og ja, det blev nødvendigt!

En gruppe dansere bød meget festligt velkommen – de fik 5 USD for deres indsats.

Victoria Falls National Park: https://en.wikipedia.org/wiki/Victoria_Falls

Indgang hér…

… lidt læsning om området…

… og efter kort gåtur frem til dette helt utroligt syn: Victoria Falls.

“Dr. Rønnow, I presume?
Yes.
Dr. Livingstone, I presume?”

En stor mand af et stort mod… Dr. David Livingstone: https://en.wikipedia.org/wiki/David_Livingstone

Sådan ser stien ud og udsigten ud…

… utrolige vandmasser, som falder ned her hvert sekund.

Tor Rønnow, Victoria Falls Marathon 2023.

Her ved det yderste udsigtspunkt blev man godt og grundigt gennemblødt af vandet, sko og strømper var drivvåde!

Aldrig har man set så mange regnbuer på så kort tid… man kunne bogstaveligt talt gå direkte ind igennem dem!

Her et kig til Victoria Falls broen, færdigbygget i år 1905, hvor vi jo skulle løbe søndag. Broen krydser Zambezi-floden og på den modsatte side ligger Zambia (!), så vi løb rent faktisk i 2 lande. https://en.wikipedia.org/wiki/Victoria_Falls_Bridge

VI kommer tilbage til selve vandfaldet senere i beretningen, både ifm. maratonløbet og en flot helikoptertur mandag. For nu gik turen hjemad mod Safari Lodge, bemærk vejskiltene!!!

Senere: smuk solnedgang, som set fra min balkon på værelset. Det var helt magisk bare sidde og stirre og stirre på dette her, selvfølgelig til de flotte toner af John Berry og “Out of Africa”: https://open.spotify.com/track/6qLLYJGpPhHPF7M4o53qJB?si=6929e4e5015c40c2

Jeg skal gerne indrømme, at det først og netop hér gik op formig, hvad Karen Blixen, https://en.wikipedia.org/wiki/Karen_Blixen , i virkeligheden må have oplevet i sin tid i Afrika. Sikke et mod!
Karen Blixens mest kendte værk er netop “Out of Africa”: https://en.wikipedia.org/wiki/Out_of_Africa

Senere blev det helt aften, og jeg skulle til “Boma Dinner”; https://theboma.co.zw

her ser vi Tor på en særdeles Fedtmule-agtig måde… sjovt var det!

Nå, indenfor til selve maden…

.. først velkomstsnacks…

… derefter buffet med meget godt at vælge imellem…

… eh, inkl. en “Mopani”-orm…

… spist blev den (!), hermed certificeret ormespiser.
https://www.matomani.com/blog/meet-the-mopani-worm/

Mere normale proteinkilder var der også rigeligt af, lækkert…

… så var det bare at sætte sig…

… velbekomme!

Senere underholdning med sang og trommeshows…

… jeg sluttede af med desserten for min del…

… således tilbage på hotellet…

… tak for en begivenhedrig – og lang – første dag i Zimbabwe. Ved vandhullet: en giraf. Wow!

LØRDAG – CHOBE NATIONAL PARK (BOTSWANA)
Meget tidligt op og spise frisklavet omellet (på bestilling) til denne udsigt, naturligvis, klokken var ca. 7, da billedet blev taget.

Grænsen mod Botswana… man skal lige nærstudere billedet for at se det ufrivilligt komiske islæt.

Skoene desinficeres i klor-bad…

… pas og visum-kontrol…

… og således velkommen til Botswana. https://en.wikipedia.org/wiki/Botswana

Her er vi fremme ved den “lodge”, hvorfra vores hhv. sejl- og køretur til Chobe National Park udgik fra.

Man kan læse om Chobe National Park hér:
1. https://en.wikipedia.org/wiki/Chobe_National_Park
2. https://www.chobe.com

Først bådtur på Chobe River, det var en helt enestående oplevelse! https://en.wikipedia.org/wiki/Cuando_River

Her er vi afsted…

… og efter vel 20 minutters sejlads var det første store dyr i sigte…

… en flodhest i horisonten. Det føltes MEGET specielt og eksotisk, men kort efter var syn som dette blevet “helt normale”. Se blot herunder.

Kort efter – ved næste “stop” – en græssende elefant.

Den var sød, var den.

I det store afrikanske landskab syner selv en elefant ikke af meget.

Stop nr. 3…

… et par vandbøfler. Tag ikke fejl, disse er store dyr og jo en af de “big five”: https://en.wikipedia.org/wiki/Big_five_game

Næste: en flodhestemor med et par unger.

Og, kigger man godt efter, et andet dyr her også.

Men tilbage til familien flodhest…

… herlige billeder…

… dejligt at have øjeblikke som dette foreviget.

Videre ud ad floden…

… hvor flere flodheste nød solen…

… fokus skiftede dog nu til de endnu større dyr her: elefanter. Masser af elefanter.

Millioner af elefanter (føltes det næsten som).

Bådene kunne liste sig lige så stille ind på elefanterne…

… således også vores båd…

… og det blev til mange flotte billeder af disse fascinerende og elskede dyr.

Hér lidt mere levende, på film.

Der blev drukket godt med vand.

Fedtmule var her, elefanter i Chobe National Park, Victoria Falls Marathon 2023.

Her ser man, hvor store elefanterne er i forhold til de andre dyr, her nogle hjorte eller noget.

Dermed farvel til snabeldyrene i denne omgang…

… forbi flere vandbøfler langs floden…

… forbi en enlig flodhest på gåtur…

… og hvad lurer hér…

… en farlig krokodille. Vi fik bestemt noget for pengene!

Det var nu tid til at sejle tilbage…

… smukke udsigter, man så…

… men, tilbage tli civilisationen…

… og en god frokost på “The Raft”…

… der var fri buffet og masser af ris og pasta, lige præcis god løbemad!

Derefter: “Game Drive”… køresafari…

… vi så mange dyr…

… bl.a. denne flotte elefant…

… og så så… zebra!

Eller: heste i nattøj.

De var meget, meget smukke….

… det var overvældende og heldigt. Man kan aldrig være “sikker” på at se nogen dyr i det hele taget, så dette har var altså super!

Videre: Vistnok en stork her…

.. og en farvet fugl…

… hjorte…

… og flere af disse ved floden…

… hvor der var en marabu stork også… https://en.wikipedia.org/wiki/Marabou_stork

… og… HAKUNA MAKATA.

Vi var ved at være ved vejs ende her ved flodbreden…

… hvor endnu en elefant lige skulle sige hej…

… hvor flodhestene dasede i mudderet…

… og hvor der i det hele taget bare var idyllisk og fyldt med flotte, afrikanske dyr.

På vej mod “pausen” denne fætter…

… som viste sig at have humor… man viste den lige et “meme”.. og se så.

OK… pause blev det… skål i den lokale øl.

Tor Rønnow, Chobe National Park, Botswana @ Victoria Falls Marathon 2023.

Godt, videre afsted i vores safaribiler…

… en bøffel på land…

… og endnu en sky giraf.

Disse hjorte blev de sidste dyr, vi så på turen, ærgeligt vi ikke lige fik en løve eller to med, men sådan er det ude i naturen, man ved aldrig helt, hvad der hænder.

Et par timere senere og tilbage ved atter en overdådig smuk solnedgang set fra mit værelse på Safari Lodge.

Aftensmad på hotellet, der var stille ved vandhullet…

… lækker vegan cannelloni til mig…

… og se så: under måltidet dukkede der lige en lille flot elefanter frem i ly af mørket. Nå, men det var så den dag, en fantastisk en af slagsen; 10 timers udflugt, uden det føltes “hårdt”. Kun godt.

SØNDAG – VICTORIA FALLS MARATHON 2023 OG SUNSET CRUISE
Så ankom selve løbsdagen, den slags er altid dejligt, også når man står op 04.00. Her ser vi vejrudsigten for dagen, som vist kom til at passe meget godt. Maratonløbet startede kl. 06.30, halvmaraton kl. 07.00.

Hotellet arrangerede morgenmad fra tidligt af, så jeg fik en stak af de lækre, friskstegte pandekager med sirup at løbe på.

Og så kunne Fedtmulen ellers melde klar til start…

… således ankommet startområdet ved “Baobab School”…

… det var endnu bølgmørkt… her har jeg lagt lidt ekstra lys ind i billederne, så man kan ane lidt af, hvad det hele gik ud på.

Det tog ikke lang tid, så var området proppet med løbere…

.. her samme billede sammen med med Didier Cazala (Marathon Globetrotter og ven fra Frankrig).

Start-porten, vi skulle dog lige vente en 15 minutter mere inden det gik løs.

Løbets to andre danskere (hvad jeg ved af), Helle Engbork og René Hjort Olsen.

Tak til Didier Cazala for dette foto. Vi ser tillige Adel Erdaty (Saudi Arabien / USA) til højre.

Helle og René klar til start…

… og ja, hér er løbet faktisk sat i gang…

… afsted det gik, hu-hej…

… og et kig bagud, jeg var en af de sidste, der kom over startstregen.
https://www.vicfallsmarathon.com

Vi skulle først et par kilometer rundt i selve “byen”…

… og dernæste ud mod selve Victoria Falls…

.. med nr. 541 Ravi Mummulla, tak for at tage mig med i taxaen til startområdet (selvom jeg havde anden transport arrangeret).

Her passerer vi – uden stop – grænseposten mod Zambia…

… “skyerne” i horisonten er ikke skyer… men vandstøv fra Victoria Falls. Hvad andet?

Her er vi så ved Victoria Falls Bridge…

… vildt nok at løbe hér…

.. folk betaler penge for at hoppe ud ved det orange skilt dér! (Bungy jump, altså!).

Fra løbets hjemmeside.

Hér er vi så officielt i Zambia… https://en.wikipedia.org/wiki/Zambia

… mødt med velkomst af denne fætter her…

… hyggeligt. Mødet bragte minder til Bahrain Marathon 2018, hvor jeg under løbet dér fik et billede med en orangutang! https://www.temperance.dk/blog/2018/03/15/bahrain-marathon-2018/

Nå, vi vendte rundt og kom så tilbage på broen…

… der skulle tages et par fotos…

… solopgang over Victoria Falls, Victoria Falls Marathon 2023.

Med solen lige i linsen var dette dog ikke det bedste tidspunkt at få billeder fra vandfaldet på.

Men – jeg var her altså, Tor Rønnow, Victoria Falls Marathon 2023.

Didier Cazala ditto – og hér sagde vi så vist farvel og godt løb.

Og endnu et foto fra løbets hjemmeside, tak for lån.

Imod strømmede nu de hurtigste halvmaratonløbere…

… dét gik pænt stærkt…

… og flere, måske mere almindelige, løbere…

… løbere og atter løbere, allesammen halvmaraton.

Kort efter blev det for en stund “stille” igen; bemærk skiltet ved post 2…

… ikke hver dag man skal tage højde for krokodiller på maratonruten!

Allerede NU susede fortroppen af halvmaratonløberne forbi…

… jesus, et antrit…

… og flot at se på!

Forplejning og musik hér.

Fedtmulen atter på glatis.

Flot Baobab-træ passeres; eller et Adansonia digitata, https://en.wikipedia.org/wiki/Adansonia_digitata, som vor svenske ven Carl von Linné ville have sagt. https://en.wikipedia.org/wiki/Carl_Linnaeus

Og mere.

Og mere endnu, ved endnu en vandpost, mange tak for det.

Dejligt stemningsbillede fra maratonruten denne første søndag i juli måned @ Victoria Falls Marathon 2023.

9 km var i boks.

Her ud på et laaangt lige stykke…

… de første 10 km var nu klaret…

… og derovre var de hurtigste formentlig halvmaratonløbere allerede ved km 14 stykker eller noget? Altså, efter at have startet en halv time efter os maratonløbere!

Imponerende! Vi andre sled os videre.

Her et af rutens mest stemningsfulde punkter med fin opbakning til løberne, der jo kom forbi både den ene og den anden vej – og marathonløberne hele to gange.

Let ned ad bakke gik det sørme også…

… 11 km …

… og videre…

… hér ser vi Adel komme imod…

… i høj stemning, sådan. Adel Erdaty, mine damer og herrer, den første Six Star Finisher fra Saudi Arabien.
Og netop “saudi”, ja, dér løb vi Riyadh Marathon tilbage i februar måned, stor oplevelse!
https://www.temperance.dk/blog/2023/02/28/riyadh-marathon-2023/

“Wild Horizons Cruise Jetty”, netop dértil gik eftermiddagens udflugt, se senere. 12 km, i øvrigt.

Vi nærmer os vendepunktet her.

Svenske Susanne Gren har netop vendt rundt.

U-turn, sådan der…

… ned med noget vædske…

… og tak til de damer for det gode humør…

… og så ellers tilbage ad vejen igen…

… denne gang jo så let OP ad bakke. 13 km her.

I hvis T-shirt til venstre ser vi svenske Tony Gren.

Også René og Helle kom imod.

Det gik pænt opad her, faktisk.

“Flight of Angels”… også dette ser vi mere til, se for mandag længere nede i beretningen.

Nå, hér er vi drejet af og har faktisk kurs mod mit hotel Safari Lodge…

… som vi ser her ved 15 km skiltet.

En slem bakke vankede forude…

… og vi maratonløbere fik fornøjelsen hele to gange. Alt i alt havde maratonruten 347 højdemeter OP og ned, så det var ikke så underligt, man blev lidt slidt.

Til sammenligning har Berlin Marathon 92 højdemeter op, den nye rute for Copenhagen Marathon 65 højdemeter op og Eindhoven Marathon i Holland 54 meter op (alt sammen iflg. mit GARMIN-ur).

Ok, og hvad så, nu var det hér, der skulle præsteres, vi er nu ved toppunktet…

… dvs. det gik stadig let opad…

…. min største og dybeste respekt til denne udøver her!

16 km.

Herlig opbakning fra denne dino-ridende kvinde.

Lidt farve i blomsterne til højre der, et sjældent islæt.

17 km.

Her drejer vi ind på “loop mod målområdet”, halvmaratonløberne skulle således løbe direkte mod mål nu, maratonløberne skulle en del mere igennem, før vi for anden gang så kunne løbe færdigt.

Kig bagud, hvorfor det?

Fordi ham der kom susende…

… vinder af maratonløbet, Blessing WAISON, i tiden 2.15.10.

Vi andre sneglede os videre…

… bl.a. fordi disse heste-skulpturer…

… og nogle okser…

… NU var det blevet varmt… og megen solindfald / stråling…

… så dejligt med de steder, hvor der stadig var lidt skygge at finde.

Til højre hér…

… og lidt efter passeres 20 km skiltet…

… her skilles vejene for halv- og helmaraton så…

… her skal vi til venstre…

… og nu med bunkevis af “fun run”-“løbere” kommende imod, dvs. de løb ikke, de fleste af dem i hvert fald, de gik.

Det var også fint nok og de kom med mange opmuntrende tilråb, så alt var godt.

21 km.

Hér er vi tilbage på “hovedloopet”…

… alt dette har vi jo allerede set… hér dog lige et billede af medicinmanden eller hvad han var…

… og senere, ca. i bunden af sløjfen, 25 km skiltet, som vendte den forkerte vej.

Man overhalede stadig en del halvmaratonløbere (!)…

… kig til Safari Lodge endnu engang…

… atter til venstre hér…

… og her en ambulance, den var der kald efter desværre, mere om dette senere.

Nå… en del senere: ud på maratonløbets “ekstra loop”, som vi skal se var dette ikke ligefrem spændende, men jeg forstår godt, hvorfor man har valgt det sådan. Så fint nok herfra.

30 km midt i ingensteder.

Ja… det er ikke det store, man kan skrive om dette her, vel?

31 km.

Som perler på en snor kom de hurtigere løbere imod.

32 km.

Tiltrængt depot, mange tak.

33 km.

Ravi og Tony hilser på, godt løbet!

Adel strong!

Tak til Adel for dette foto:

Medicinmanden… som jeg på et senere tidspunkt var lige ved at indhente, men slap igen.

Nå, her så yderpunktet af dette loop…

… vende rundt hér…

… og herfra så godt 8 km hjem….

… Susanne Gren på vej “ud”…

… 35 km… vi blev godt stegt her nu i solen…

… finske Esa Niemenen kom imod; Vi løb sidst sammen i Vatikanet i marts: https://www.temperance.dk/blog/2023/04/06/vatican-express-marathon-2023/

36 km.

Endeligt skulle vi dreje af…

… rundkørsel passeres…

… 37 km skiltet og dermed blot 5 km og en snas tilbage.

38 km.

Ved dette vanddepot drejer vi så ind på hovedloopet, for anden gang op ad bakken og på den sidste del af ruten, som fører frem mod mål. Yay!

39 km.

40 km.

Herligt foto af en sød mor plus et mere skeptisk barn.

Og hovsa, hvad har vi dér?

Aber på ruten, sådan! Det bragte minder til Antarktis, hvor vi havde pingviner på ruten; https://www.temperance.dk/blog/2020/02/06/kgi-marathon-2020/

Til højre og ind på den sidste kilometer hér…

… nu var det nært…

… dagens sidste lille bakke op…

… og så en rundtur i løbsområdet…

… “let¨s make memories together”… det har denne tur til Victoria Falls så sandeligt gjort…

… efter en lang dag endeligt fremme ved mål…

… finish line, Victoria Falls Marathon 2023.

Vel overstået, klar til en vand…

… og et par billeder, her først med Tony Gren, der kom ind i 5.08.37. Flot!

Så Munyaradzi CHIOTO, som jeg havde løbet dørtræk med under dele af løbet.

Og til sidst medicinmanden, Innocent Agreement MACIBELO, som kom ind i 5:23:54, 5 minutter hurtigere end jeg.

Tak for et godt løb!

Dernæst med shuttlebus tilbage til hotellet…

… hvor der var marabu-storke ved vandhullet. Et par timers afslapning og dernæst…

… Sunset Cruise på Zambezi River sammen med en masse glade og stolte løbere.

Vi blev fint forplejet med gratis drikkevarer og diverse snacks…

… og solen vandrede langsomt mod (under) horisonten…

… her den gruppe af hyggelige mennesker, jeg sad sammen med, tak for megen spas denne eftermiddag.

Se nu!

Måske et par unge flodhestehanner, der kæmpede for sjov?

Det så ikke sådan rigtigt drabeligt ud…

… men underholdende var det!

Vi var nu i fuld solnedgang…

… en glad og træt Tor på Zambezi-floden…

… flere lækkerier…

.. og her tillykke til Yvette BABB, der løb sit første maraton denne dag i den flotte tid af 4:05:11. Stort tillykke! Desværre faldt Yvettes veninde om under løbet, dehydreret formentlig, så godt ambulancen var omkring. Tak for hyggeligt samvær også til Yvettes venindes mand (se billledet ovenfor).

Så siger vi hej hej sol…

… og god aften, måeskin. Det var faktisk en rigtig flot fuldmåne!

Der var nogle, der havde fået godt med spiritus indenbords, denne her “fejring” ved at drikke af en sko, dét var jeg ikke lige en del af.

Ved slut tilbage til hotellet…

.. værelset var som alle dagene gjort klar til natten, dvs. myggenet op mod malariamyggene…

… det var dog ikke sengetid, men spisetid for mit vedkommende…

… jeg sad med direkte udsigt til vandhullet…

… her ser vi menu-kortet…

… først nogle bruschetta…

… og så en bøf, den skulle nok desværre ikke have været “well-done” men lige lidt mindre stegt.

Og se så hvor vildt… en stor flok elefanter stimlede op ved vandhullet…

… rigtigt STORE elefanter, altså…

… det var svært at slippe af syne. Sikke en oplevelse, altså!

Dagen og Victoria Falls Marathon 2023 blev skyllet ned med en trio af is…

… således godnat til både elefanter og et veloverstået maratonløb, land nr. 68 for min del.

MANDAG – HELIKOPTERTUR OVER VICTORIA FALLS OG HJEMREJSE
Et sidste “godmorgen” til vandhullet…

… hvor jeg blev betjent af denne unge mand, som selv havde løbet halvmaraton…

… nu gjalt det om at nyde de sidste par timer ved dette magiske sted…

… nyde den lækre morgenmad…

… og følge med i aktiviteten ved vandet, der kom en hel masse forskellige dyr for at drikke.

Dernæst farvel til værelset og Safari Lodge…

… god formiddag til helikopter-tur…

… sådan ser det ud, når man flyver afsted mod Victoria Falls…

… og her ser vi, hvad det er, man flyver hen over…

… på med hørebøfferne…

… og så ind i helikopteren…

… jeg var så heldig at siddde foran…

… ved siden af den kyndige pilot Elizabeth…

… take-off…

… og så ellers afsted mod det store vandfald.

Læg mærke til vejen til højre – og broen – det var jo dér, vi løb om søndagen.

Victoria Falls, Zimbabwe.

Her ser vi broen fra en anden vinkel samt hvorledes, de store vandmængder har skået en kløft igennem landskabet.

Igennem formentlig flere geologiske tidsaldre.

Ift. Victoria Falls Marathon med vej og bro måske det mest komplette foto.

Hvis man ikke synes, at stillbillederne yder udsigten retfærdighed nok, så tag et kig på denne film, der viser, hvorledes vi først nærmer os Victoria Falls hen over floden og flyver hen over.

Godt, dernæst hen over kløften med tilnavnet – ja, hvad var det lige?

Endnu et smut over vandfaldet…

… og så ind over nationalparken, hvor vi skulle forsøge at spotte nogle dyr…

… kan DU se elefanten, der er på dette foto?

Og hér?

Og her, hvor mange elefanter kan du få øje på?

For dette foto kan jeg afsløre, at der er flere end 5 elefanter.

Ja, sådan ser det altså ud fra luften…

… turen var desværre ved at være slut…

… og Elizabeth landede sikkert og trygt hér…

… hvorefter vi kunne se en lille film som resumé over vores flyvetur hen over Victoria Falls.

Det var det, næste stop: Curio Market.

Der skulle købes lidt souvenirs til familien…

… og der var nok at vælge imellem!

Forbi dette farverige næsehorn tilbage mod hotellet…

… jernbanen blev krydset… https://www.victoriafalls-guide.net/steam-train-trips.html

… en sidste frokost inden afrejsen til Danmark…

… og ja, skulle du selv have lyst til at “se” Zimbabwe, så kan du tage forsmag via sådanne smukke skulpturer her. https://stonedynamicsgallery.com

Senere: afrejse mod først Nairobi…

… HELE denne tur var i sandhed “Deliciously African”…

… afsted i natten mod først Nairobi…

… og siden Amsterdam, her havde jeg opgraderet til Business Class, en pludselig indskydelse da jeg steg på maskinen…

… lækker forplejning…

…. dejligt måltid til den nyeste Shazam-film…

… og så – det bedste af det hele – vel 4 timers rigtig søvn…

… og 2 timer før landing et fint morgenmåltid…

… og hele turen fejret med et glas champagne (nu jeg havde betalt for det).

Flyskift i Amsterdam…

… “do your thing”… det er et godt motto… og netop denne beretning er “my thing”.

TIRSDAG – HJEMKOMST KØBENHAVN, DANMARK
Dette var så vejrudsigten at komme hjem til…

… helt så slemt blev det dog ikke, her er jeg mødt ind på arbejde på det dejlige Charlottenlund Slot…

… og senere genforenet med bl.a. denne lille fyr…

… SÅ er man kommet hjem!

Det var det lille eventyr, nu følger en del måneder uden rejseaktivitet. God sommer og TAK for denne gang, Victoria Falls og dejlige Zimbabwe / Botswana / Zambia.

vh. Tor Rønnow