… og nogle timer senere, ta-daa, atter landjord, NYT landjord, i sigte, ja, landjord #96 af maratonlandjord for mit vedkommende.

Efter ankomst og på hotellet, hér ude på en aftenstur down-town Tunis, hér ser vi Habib Bourguiba Victory Day Memorial og Tunis Clock Tower i baggrunden.

Fedtmulen var her.

Hvis man kunne høre dette foto, ville man høre: hundredevis af svaler, der var en øredøvende larm, faktisk.

Municipal Theatre, Tunis, åbnet 1902 og bygget i Art Nouveau stil (for perioden); meget stemningsfyldt facade.

Saint Vincent de Paul Cathedral, Tunis. https://en.wikipedia.org/wiki/Cathedral_of_Saint_Vincent_de_Paul

Bab al-Bhar, porten mellem det moderne og det gamle Tunis; https://www.gpsmycity.com/attractions/bab-el-bhar-(gate-of-france)-23141.html

Flotte facader og dejlig aftenstemning i skumringen ved Victory Square.

Så ind i Medinaen, hvor der var en masse boder, som disse.

Jeg tror, jeg var en eneste turist, der gik rundt.

Tilbage på hotellet: aftensmad og afslapning efter en efterhånden ret lang dag.

SØNDAG – Karthago
Op til mere mad, denne gang i morgenvarianten, dejlig omelet og kaffe, der skal der til.

Ud på turist-tur, første stop “Carthage tophet”, et helligt oldtidsområde dedikeret guderne Tanit og Baal (omtales i Gladator-filmen!). https://en.wikipedia.org/wiki/Carthage_tophet

En masse gravstenm uhyggeligt nok, BØRNS gravsten, over 20.000. Uha.

Videre til næste attraktion, det maritime museum i Tunis, Carthage Oceanographic Museum.

Sally Shreves og jeg på atter en fin tur sammen, sidst var i Kigali, juni 2025 og før det Seoul, også 2025.
https://www.temperance.dk/blog/2025/07/23/kigali-international-peace-marathon-2025/
https://www.temperance.dk/blog/2025/04/24/seoul-marathon-2025/

Udvalg af fisk helt fra romerrigets tid?

Her kunne man læse om havstrømmene…

… og her den fisk, der simpelthen er fiskenes verdensmester i skak, det ser man jo med det samme.

En siamesiske tvillinger skildpadde, meget speciel!

Dette vist skelettet af en form for fortidshval.

Flere fine fisk…

… og nu levende skildpadder og dermed farvel til dette museum…

… et hurrtigt kig mod de puniske havne, Carthage Punic Ports, der i en periode før romerrigets tid dominerede skibstrafiken i Middelhavet. https://en.wikipedia.org/wiki/Carthage_Punic_Ports

Da det begyndte at regne blev det ved synet på afstand.

Næste stop: “The Parc of the Antoninian Baths”, det nok mest kendte og velbevarede fra Karthago fra romerrigets tid, ja, vi er et par århundreder FØR Kristi; https://en.wikipedia.org/wiki/Baths_of_Antoninus

Ind her…

… og med et trylleslag mere end 2000 år tilbage i tiden.

Dette underjordiske kapel, Asterius Chapel, dog noget yngre, “kun” 1500 år gammelt, cirka. https://en.wikipedia.org/wiki/Asterius_Chapel

Videre mod havet…

Punic necropolis, en kirkegård…

… denne type veje af sten, ja, det husker jeg også fra Pompei, Italien, fra jeg var 5 år, helt tydeligt endda, dér med høje trin op “til fortorv”. https://en.wikipedia.org/wiki/Pompeii

Her så selve de Antoninuske bade; https://en.wikipedia.org/wiki/Baths_of_Antoninus

Hvis man nu kunne huske sin oldtidskundskab fra gymnasiet lidt bedre, så ville man kunne karakterisere denne søjle, ionisk eller dorisk, sådan noget, mener jeg.

Det bliver måske lidt mange fotos fra Karthago hér, men altså, nu var jeg her endelig, efter i en livstid at have hørt og læst om romerriget, Hannibal osv.

Men godt så, her er vi videre til endnu et af disse mange UNESCO-sites, hér lå bl.a. Saint Cyprian Basilica, https://en.wikipedia.org/wiki/Basilica_of_Saint-Cyprien

Dette oversigtskort viser i øvrigt, hvordan de forskellige sites ligger ift. hinanden.

Den mest velbevarede statue stod 3 meter under jordoverflade.

Acropolium of Carthage, af nyere oprindelse, 1884-1890 under den franske kolonimagt; https://en.wikipedia.org/wiki/Acropolium_of_Carthage

Karthagos ruiner og det moderne Tunis i horisonten.

Berømte kunstnere har besøgt disse steder gennem tiden, bl.a. Paul Klee, hvis malerier jeg holder meget af; https://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Klee

Byrsa Hill, https://en.wikipedia.org/wiki/Byrsa, Karthagos fæstning.

Igen, disse mosaikker er +2000 år gamle, det er vildt at tænke sig.

Ok, sidste med det gamle Karthago: Ancient Theatre of Carthage; https://en.wikipedia.org/wiki/Carthage_amphitheatre

Foto venligst udlånt af Adel Erdaty.

Og SÅ til noget helt andet, desværre i overskyet vejr: Sidi Bou Said ; https://en.wikipedia.org/wiki/Sidi_Bou_Said

Sidi Bou Said er kendt for denne blå-hvide arkitektur/stil, som man også vil kende fra Grækenland.

Så ærgeligt, der ikke var solskin, altså.

Men stadig nogle fine indtryk fra Sidi Bou Said.

Tid til noget frokost, vi tog, efter anbefaling, på “El Barkoun”…

… hyggeligt og dejlig mad.

SØNDAG – TUNIS MARATHON
Vi stod op midt om natten, her er Thomas S. Bentsen og jeg på vej over til det andet Radisson Blu (kongres) hotel, hvorfra løbet startede.

Der var allerede adskillige løbere mødt frem…

… løbsarrangør Parvaneh M. bød velkommen…

… et par startfotos…

… og så løb vi ellers ud i natten…

… man sér: ingen mennesker, ingen trafik.

Vi løb her i retning af vandet (“Lake Tunis”)…

… og vel først på dette foto og efter at have løbet igennem diverse byggepladser, ser vi “Lake Tunis”, dvs. den bugt/sø, der har forbindelse til havet.

Hurtigere løbere på vej “tilbage”…

… hér skulle vi vende, faktisk, viste det sig, lige 50 meter før…

… hér ses jeg selv i midten, til venstre Gioseppe Raguso, som jeg sidst mødte (for første gang) på Sydamerika/Antarktis-turen i 2020, se fx X, og til højre Peter Friis, Finland, som bl.a. løb Islamabad Marathon 2025 og havde en stor dag dér, maraton nr.300, X.

Yes!

Tilbage ved følge- og proviantbilen efter første runde…

… og senere stod solen snart så småt op…

… Adel Erdaty i fin stil…

… ganske nydeligt hér…

… Thomas Bentsen og Sally Shreves i højt humør…

… og mere solopgang over Tunis denne kolde februar morgen.

Stemningsbillede fra senere på dagen…

… disse svane-vandcykler var et af vores “fixpunkter” for at finde vej på ruten…

… til venstre løbsarrangør Parvaneh og til højre finske Peter Friis…

… hér et af mig selv, tak for dette, Adel.

Mange timer og en del lidelser senere: Tor ved km 40, nu genstod kun hjemturen til hotellet… (og TAK til dagens to trofaste og meget tålmodige hjælpere!)…

… løb/gang i kanten af motorvejen…

… og dér så Radisson Blu Congress Hotel, Tunis…

… og dér denne “målgang”…

… første maraton i år 2026 var en realitet.

Forbi denne kirke på vej tilbage til mit eget hotel…

… som havde været så flinkt at sætte morgenmaden op på mit værelse. Senere på eftermiddagen gik turen mod lufthavnen og videre mod Mauritanien.