Tromsø Midnight Sun Marathon 2018
Her følger beretningen fra årets Midnight Sun Marathon i Tromsø, et maratonløb og arrangement, der er vidt berømmet internationalt ( se fx https://www.runnersworld.com/races-places/a20864858/bucket-list-races-for-2018/ ), og som jo afholdes således, at man – hvis man er langsom nok – løber midt om natten i midnatssolen.
Jeg rejste selv ud lørdag morgen, og dette er nok en detalje, jeg IKKE kan anbefale… det var simpelthen for hårdt et program at stå op lørdag morgen kl. 05.00 og være igang i løb til kl. 02 SØNDAG nat. At jeg så her efterfølgende har erfaret, at jeg rent faktisk løb syg og med nedsat lungekapacitet, det stiller ikke sagen bedre lige for mit vedkommende denne Tromsø-weekend. Jeg var ganske tæt på at udgå, og burde nok have gjort det, retrospektivt set.
Det gjorde jeg så ikke, og det er der kommet denne beretning ud af. Desværre var vejret ikke med løberne dette år, der var en strid vind – med stormstød til tider – i perioder regn og sådan set værst af alt: mange skyer, der tog det ellers smukke udsyn til de norske fjelde rundt om Tromsø. Jeg fik heldigvis rettet lidt op på de visuelle indtryk dagen efter løbet, også dette er at finde i beretningen. Jeg bliver nok nødt til at tage tilbage til dette absolut gode arrangement igen – i godt vejr !
vh. Tor Rønnow
Lørdag
Udrejse i strålende sommervarme fra Kastrup (!), her ankommet Oslo Lufthavn Gardamoen…
…en særdeles moderne og flot lufthavn!
Et udlånt værk af… ja, gæt en verdensberømt kunstmaler…
… der er naturligvis tale om Edvard Munch! https://en.wikipedia.org/wiki/Edvard_Munch
Tag ikke fejl af, hvor langt væk Tromsø rent faktisk ligger fra centraleuropa, endsige København… den samme afstand mod syd bringer en til toppen af det afrikanske kontinent!
Nå, jeg kom videre fra Gardamoen, her smuk udsigt fra maskinen kort før landing efter 2 timers flyvning…
… og her ankommet Tromsø Lufthavn Langnes. Dernæst gik turen til hotellet med flybussen og derefter direkte ud i Tromsø by…
… her et af de første indtryk: SØSTRENE står i butik, og BRØDRENE løber ?
Et par potente norske trolde her. Måske man skal ændre sin fortolkning af “Oppe i Norge, der boede tre trolde…” fuldstændigt. Fnis.
Løbsnummer blev samlet op på rådhuset, det gik hurtigt og nemt.
En isbjørn hér…
… her med undertegnede inklusive. Engang, for længe længe siden, var der faktisk isbjørn på disse kanter: https://www.nordlys.no/nyheter/visste-du-at-tromso-hadde-en-park-med-levende-isbjorn/s/1-79-7440979
På hotellet blev løbegrejet gjort klart.
Der er jo VM i fodbold, så det var herligt at kunne gå ned mod løbsstart med en 1-0 sejr til DANMARK over Peru… her målscoreren Yussuf Poulsen…
… ærgelse hos spillerne fra Peru…
… og glæde hos danskerne. Siden er det jo endt med, at Danmark er gået videre fra gruppen, og skal møde Kroatien i 8-dels finalen.
Også i hotellets elevator havde man noteret sig, der er fodbold VM i Rusland.
Nå, afsted til løbet, forbi Tromsø Domkirke på vej mod løbet… https://en.wikipedia.org/wiki/Tromsø_Cathedral
… og hov, der var faktisk et løb igang…
… det var 10 K-distancen…
… hvor der kom løbere ind…
… der var super stemning i gaden…
… flot løbet, de damer…
… målstregen var absolut i sigte!
Nå… selv tog jeg opstilling ved og omkring rådhuset…
… nemlig. Tromsø Rådhus, Tromsø Midnight Sun Marathon (MSM) 2018.
Endnu en fin kirke, eller måske tidligere kirke ? Google Maps siger, det er en café nu.
Statue af den norske konge (en af dem i rækken)…
… og med Rådstua i baggrunden.
Rådstua, Tromsø.
Fin udsigt også den anden vej mod vandet…
Her tre løbere fra den såkaldte Country Club Marathon, https://www.countrymarathonclub.com/, man skal have løbet maraton i 30+ lande, for at være medlem. Jeg har 39.
Så var der fællesopvarmning…
… i form af noget gymnastik.
Løbsfeltet til maraton var ved at tage form…
… og faktisk var det NU, vi skulle afsted…
… så ned i gadeplan med mig…
… START, Tromsø Midnight Sun Marathon 2018.
Så er vi igang, her et kig bagud…
… og videre…
… forbi Tromsø Bibliotek (som med dets arkitektur sendte tanker til Oceanium i Valencia: http://www.temperance.dk/blog/2018/04/02/iaaf-world-half-marathon-championships-valencia-2018/…
… og videre ad Grønnagata.
Ganske fint…
… og kort efter hér…
… og stemningsfuldt…
… nu var det vores tur til at løbe forbi katedralen…
… og videre…
… til højre – og med målportalen i sigte til venstre i billedet. Der skulle gå nogle timer, inden jeg selv nåede dertil.
Vi løb nu mod havnen…
… og som vil blive klart alt ialt af denne reportage…
… så er Tromsø ikke ligefrem verdens største by… (Scandic Hotel i Tromsø passeres)…
… så vupti, så var vi allerede ved havnen.
Kig til højre, læg mærke til BROEN.
Havnen, Tromsø Midnight Sun Marathon 2018.
Stemningsbillede.
Nå… lidt kortvarig trængsel her…
… hurtigt overstået… og hér fint med tilskuere…
… det var jo nok de samme mennesker, som heppede os afsted ved starten (idet afstanden hér var 100 meter).
Kig til højre… bemærk bjerget i horisonten… det vender vi tilbager til senere i beretningen.
Videre…
… forbi et par piger i fuld fart frem… komplet stillestående… også disse vender vi tilbage til.
Fint videre hér…
… så let nedad…
… desværre lidt rystet, men det er en staue af Roald Amundsen hér…
… den første af flere i denne beretning. Her et kig mod broen…
… man kan faktisk se løbere oppe på den…
… mere…
… det blev nok vores tur lige om lidt…
… det skal nok blive sjovt…
… så lad os komme derop af…
… rundt her…
… sådan der…
… start på Tromsøbrua, Midnight Sun Marathon 2018.
Mere.
Kig bagud…
… og smukt til siden…
… her en gut, der havde løbet Telenor Copenhagen Marathon 2018, ja, dét var også en god dag: http://www.temperance.dk/blog/2018/05/17/telenor-copenhagen-marathon/
Her løber vi allerede nedad…
… mod Norges fastland…
… den ikoniske Tromsdalenskirke (“Ishavskatedralen”) passeres… https://en.wikipedia.org/wiki/Arctic_Cathedral
… og videre mod syd…
… ind på gangstien her…
… tak for hyggeligt selskab til Trond Gundersen fra Stavanger…
… og videre ud i aftenen, der aldrig blev nat.
Men midnatssolen til trods, så var der desværre for lidt lys for mit lille kamera en del steder, så jeg skal undskylde de lejlighedsvis uskarpe billeder…
… her dog et fint kig over på Tromsø. Det jo rent faktisk både er en ø og en by.
Tid til noget vand, dejligt…
… og videre afsted…
… med endnu et kig mod byen…
… og så ud på landet…
… godt nok med en hel del moderne byggeri på flanken…
… og hvad sker der her… jo, i dette løb talte kilometerskiltene NEDAD… så 36 km tilbage af dette maraton…
… det kom til at tage hele aftenen og en god bid af natten…
… dog ikke for disse herrer, der her løber imod… de (vinderen) kom ind i godt 2.23 stykker, tillykke med sejren!
Videre.
Ok… det blev aldrig midnatssol som i “solskin” under løbet… men derfor var det ganske stemningsfuldt alligevel, som fx på dette foto. Men jo, det havde været fantastisk, dersom vi rigtigt kunne have løbet med udsigt til fjeldene!
Her ser vi dog et par fjeldtragter.
Løbets hurtigste kvinde kommer imod…
… og ja, jeg var ikke den eneste, der havde kameraet fremme.
Videre… og med modkørende løbere i venstre spor…
… og flere…
… sikke et herligt syn.
Mere.
Hvor vildt havde dette ikke været med skyfri himmel…
… de norske fjelde… de har altid haft en helt særlig plads i mit liv og hjerte: http://www.temperance.dk/blog/2009/07/12/dalseter-my-personal-sanctuary/
Videre ad grusvej her…
… svært at slippe…
… her med mere grønt i billedet også…
… godt så… her vender vi…
… først den ene vej, så den anden…
… stemningsbillede.
Et mere.
Her var der fest!
En international løber i de norske farver.
Videre.
Fjeldene igen…
… stemningsfuldt og fredfyldt…
… og uendeligt norsk!
I solskin verdens smukkeste land… synd, det sker så sjældent.
31 km tilbage…
… og 30…
… traktor passeres…
… smukt udsyn hér…
… og 29 km ind…
… let op ad bakke…
… mere…
… 28 km ind…
… her drejes til højre…
… den smukke, gamle røde gård passeres igen…
… og dernæst det moderne byggeri…
… 27 km ind…
… til højre…
… let nedad…
… mere…
… 26 km ind… beklager, at billederne er lidt uskarpe, der var åbenbart ikke lys nok for det lille kamera.
Shell-station passeres… en meget “nordisk” oplevelse… ved alle, der har kørt bil i Norge og Sverige.
Nå, så skal vi snart dyste med broen igen…
… her fornemmer man rigtigt, hvor høj, den er, broen…
… men først skulle vi lige under…
… tættere på…
… eh voila ! Sender tanker til maratonløbet i Luxembourg, hvor man også underløber en tilsvarende høj bro: http://www.temperance.dk/blog/2016/06/01/ing-luxembourg-marathon-2016/
Nå, videre…
… lige en lille sløjfe rundt inden vi begynder opstigningen mod broen…
… bilerne måtte pænt vente…
… nemlig…
… snart skulle vi til højre…
… og efter et par sving var opstigningen igang…
… gammel norsk bro her…
… kig til højre og til den healende lyd af rislende vand fra en norsk bæk…
… videre opad…
… 23 km ind…
… bemærk den blå linje… ikke altid, man ser en sådan til “små” løb…
… men dejligt, at den var der… så var man aldrig i tvivl om, man var på rette vej.
Stigningen kunne faktisk godt mærkes…
… så et depot kom mere end tiltrængt hér, mange tak!
Så startede favntag nr. 2 med Tromsø-broen…
… i småregn, var det vist…
… normalt er det forbudt at gå her, denne aften var det tilladt at løbe.
Det FØLTES meget langt og hårdt…
… selvom det objektivt vel bare var en 100 meter op til toppunktet…
… som næsten passeres hér…
… og derefter var det bare at flyve nedad…
… endnu et kig over vandet, og med minde til et foto fra årets Belfast Marathon…
… dette her! Min beretning fra Belfast findes hér, iøvrigt: http://www.temperance.dk/blog/2018/05/29/belfast-marathon-2018/
Kig mod Tromsø by night…
… og hermed på øen igen… ja, for Tromsø er jo både en ø og en by…
… rundt her…
… og ned (efter kontrolpunktet)…
… endnu en tankstation passeres…
… og idet broen underløbes for sidste gang, passerer vi halvvejs i løbet…
… med delvist udkig til fjeldene, der sagde godnat…
… vi skulle ind igennem byen nu…
… nemlig…
… men først lige rundt på kajen og havnen…
… desværre uskarpt…
… mere…
… og videre her…
… let op ad bakke…
… 20 km ind…
… der var ikke den store aktivitet i gaderne…
… flot træbygning passeres…
… let nedad…
… og så stille og roligt på vej ud af Tromsø igen…
… forbi universitetet…
… og en lang, jævn stigning opad…
… mere…
… 19 km ind…
… og endnu en rampe op…
… hurtige halvmaratonløbere kom imod…
… og selv fortsatte vi ud i natten…
… natten, der aldrig blev mørk…
… men måske forekom mørkest hér…
… stemningsbillede, Tromsø Midnight Sun Marathon 2018.
Nå, 18 km ind…
… det så truende ud…
… men blev heldigvis aldrig rigtigt dårligt vejr, omend det blæste ret så meget og med modvind her på 2. halvdel. Den førende kvindelige maratonløber kom imod.
… vi andre kæmpede videre…
… det var, som om, det var en evighed af asfalt…
… men det var objektivt 17 km ind her.
Videre. Det gik rigtigt langsomt for mit vedkommende – selv for mig!
Dette var måske heller ikke voldsomt inspirerende…
… her havde direkte sollys nok gjort underværker…
… istedet fik vi strid modvind at kæmpe med… og senere bakker på vej hjem… som vi ser tre hurtigere løbere på til højre i billedet.
Så var vi i næsten 0 meter over havet…
… med 16 km ind…
… dette siger vel lidt om, hvad vi var oppe imod…
… og ligeud…
… og lidt opad…
… kontrolpunkt passeres…
… og 15 km ind.
Stemningsbillede.
Der begyndte at komme flere og flere løbere imod, både halv- og helmaratonløbere.
Vi kommer at se senere i beretningen (fra søndag), hvordan vi BURDE have set disse fjelde.
Men skyer, regn og vind til trods, så var det nu ret flot alligevel…
… bemærk de mange modløbende til højre i billedet.
Mere.
Og mere endnu.
Stemningsbillede.
14 km ind…
… men selv var vi stadig på vej UD…
… dystert og sent, var det…
… men det var bare at fortsætte…
… 13 km ind…
… stor rundkørsel forceres…
… og ja, dette er 7 minutter over MIDNAT…
… nu nat søndag d. 17 juni 2018…
… vendepunktet begyndte at komme en lille smule i sigte…
… 12 km ind her…
… LÆ i 30 sekunder, dejligt…
… og så tilbage ud i vinden…
… vendepunktet var Tromsø Lufthavn…
… og nu var der ikke langt dertil…
… atter ved vandet…
… uha! Stemningsbillede, Tromsø Midnight Sun Marathon 2018.
11 km ind…
… og 1 god kilometer indtil vi skulle vende om…
… her er vi drejet af mod lufthavnsområdet…
… her kontroltårnet i Tromsø Lufthavn…
… og endeligt så det omtalte vendepunkt, der samtidigt var et kontrolpunkt. Tak til de to hjælpere for hyggelig snak og opmuntrende tilråb.
Og bum, nu genstod der 10 km af dette maratonløb…
… omend det føltes som om, det aldrig ville finde sin ende…
… og der var måske en grund til, jeg var så dårligt løbende…
… jeg har i hvert fald nu været til lægen her efterfølgende…
… og no wonder alt og alle overhalede mig denne norske sommernat…
… jeg løb nemlig med nedsat luftskifte og lungefunktion…
… og netop på disse meter havde jeg det faktisk rigtigt, rigtigt skidt.
Så skidt, at 9 km mere virkede uoverskueligt…
… og jeg overvejede kraftigt at udgå af løbet. Nå, men det gjorde jeg ikke… og se her, sikke et skud!
Videre her…
… under vejnet…
… og nu 8 km ind…
… og 7 km…
… og her feltets måske sidste mand ?
Videre.
Bakkerne ind fra lufthavnen var heldigvis ikke så hårde som frygtet…
… det var nok mere “ensomheden” og naturens rasen…
… og så det faktum, at klokken var over 1 om natten og efter at have været oppe kl 05.00 “samme dag” (lørdag).
Dramatisk, ikke sandt ?
6 km ind…
… så videre…
… kontrolpunkt ved 5 km. Der var ingen, der kunne fortælle mig, hvad der ville ske, hvis man kom efter tidsfristen kl. 2… ikke engang, da jeg var kommet i mål. Men heldigvis fik alle os langesomme løbere godskrevet vores tid.
Havde det som om, jeg var ved at dø… var dette mon et tegn ?
4 km tilbage…
… og derefter 3…
… uha altså…
… 2 km ind og måske nattens mørkeste tidspunkt ?
Uhyggelige kaniner passeres…
… og en byggeplads…
… og videre tilbage af den vej, vi nogle timer forinden var løbet ud ad.
Tromsø by lurede lige rundt om hjørnet…
… 1 forjættet kilometer til mål…
… en så uendelig lang en af slagsen…
… universitetet igen…
… centrum nærmede sig…
… et noget bedre foto hér…
… klokken var nu 2 om natten og der var gang i den på byens barer…
… og nu så det sidste stykke ind mod mållinjen…
… arbejdet skulle gøres færdigt…
… lige det allersidste…
… MÅL… Tromsø Midnight Sun Marathon 2018.
Og hér gik jeg så tilbage til hotellet, uvidende om min tid ville blive godtaget eller ej… en lidt mærkelig fornemmelse, specielt her kl. 02.30 om natten. Så arrangørerne bør præcisere deres politik overfor hjælperne, og hvis man vil opretholde en egentlig tidsgrænse, have et hårdt cut-off ved fx 30 km. Man kan ikke have deltagere fra hele verden til at løbe rundt i den norske sommernat uden at nogen ved, om man får godkendt sin tid eller ej.
Nå… men det gik jo fint, og alt ialt et flot arrangement med en utrolig mængde officials… selv midt om natten var der lukket for hver en sidevej!
Søndag
Jeg faldt i søvn vel kl. 4 og allerede kl. 9 var det så op igen, dette udsigten fra mit værelse.
God morgenmad på Clarion The Edge, inkl. norske vafler. Mmmm.
Første billede uden for hotellet denne søndag formiddag…
Statue af Roald Amundsen (på pladsen i Tromsø, der bærer hans navn) passeres; man kan læse lidt om ham hér: https://en.wikipedia.org/wiki/Roald_Amundsen og hér: https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Roald_Amundsens_plass_(Tromsø)
Tromsø Katedral, nu godt badet i sollys…
… mor & barn statue med halstørklæde her…
… og hoved(gå)gaden Storgata i Tromsø igen…
… det var netop ved dette mindesmærke, at målportalen stod.
Nemlig.
Kig over havnen…
… og broen, vi løb på…
… vildt nok, ikke ?
Tænk sig, hvis vi havde set DETTE mens vi løb…
… sådan “helt”…
… med meget lys og blå himmel. Nå, men nu fik jeg da lidt af det at se nu, så…
… det blev en længere gåtur rundt i Tromsø… først forbi “Folkets Hus” her…
… her har vi det… https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Storgata_95_(Tromsø)
… og videre og med prægtig udsigt mod fjeldet. Dette her kan jeg kigge på i timevis!
Sådan er det at være “fjeldfrelst”.
Videre på gåturen, denne husrække er også meget norsk…
… længere gik jeg ikke…
… så tilbage mod centrum…
… her løb vi jo igår, to gange endda…
… stemningsbillede, Tromsø. Huse og fjelde.
De løbende kvinder, vi også så igår…
… de er fine.
Også denne statue passerede vi under løbet…
… sød lille detalje…
… og atter et kig over havnen, også dette kunne vi have set “sådan her”…
… sjov frisørsalon her…
… og hvad siger du til priserne på en omgang mad her i Norge ? Vildt!
Det er svært at slippe, dette her, ikke ?
Tænk sig, at vi kunne have set alt dette under løbet…
… tja.. det må blive næste gang. Nå, her stævner en fin katemaran ud med turister…
… og her en gummibåd på adventure-tur. Gad jeg godt.
Flere tilbud… desværre ikke for mig, jeg skulle snart mod flybussen og hjemad…
… Roald Amundens Plads, Tromsø, noch ein mal…
… mit hotel Clarion, The Edge, en designperle, men også med nogle problemer mht. værelserne i form af støj fra klimaanlæg/udluftning…
… her fra en anden vinkel…
… udsigten fejlede dog ikke noget…
… mere…
… og mere endnu.
BROEN igen… hvor man rigtigt fornemmer, hvad løbeturen henover indebar…
… derovre på den anden bred løb vi igår aftes… kabelbanen så på.
Fjeldene igen…
.. ja, undskyld, men nu var jeg rejst så langt…
… så jeg tillader mig at fastholde disse indtryk her…
… mine elskede, norske fjelde. “No seer eg atter slike Fjøll og Dalar, som deim eg i min fyrste Ungdom saag…”, ja, digtet af Aasmund Olavsson Vinje har siddet i kroppen hele livet. https://nn.wikipedia.org/wiki/Ved_Rundarne
Et andet norsk digt, som alle bør læse et dette, “Til en misantrop”, send det til den amerikanske præsident: http://www.zerblatt.org/documents/tilenmisantrop.html
Nåhr ja, jeg var nu tilbage for at hente min bagage…
… og så gik turen ellers med flybussen tilbage til lufthaven…
… der var vi hurtigt ude…
… en fin, kort tur…
… ankommet til denne udsigt…
… og disse to fætre, som også skulle flyve, viste det sig…
… søde, ikke ?
Der var tid til at gå en lille tur rundt ved lufthavnen… denne tankstation havde vi jo løbet forbi under løbet, sikke en forskel!
Eller døm selv (billedet fra oven for).
Og ja, dernede på vejen løb vi også…
… dette kunne vi have set…
… og dette…
… og dette…
… her med biler…
… mere…
… og her kig mod Tromsø by…
… og Tromsø-fjeldet igen.
Tænk sig, tænk sig, tænk sig, om vi havde haft skyfrit under løbet… så havde Tromsø Midnight Sun Marathon 2018 været FANTASTISK…
… men heldigt at se det her dagen efter så…
… man bliver jo nødt til at komme tilbage en anden gang i bedre vejr (under løbet).
Nå… tilbage mod lufthavnsbygningen…
… et sidste kig mod byen også…
…. og mod fjeldene…
… åh, Norge!
Godt så, start på hjemturen…
… op her…
… velkommen til Tromsø Lufthavn…
Her kom jeg i hyggelig snak med disse to unge damer fra London, den ene havde løbet halv, den anden desværre udgået af maratonløbet. Better luck next time!
Flyver hjem, og dermed fandt en hektisk weekend sin ende.
Tilføjet d. 03-juli-2018
Min danske løbeven René Randrup Rasmussen deltog også, han løb i 3.56 og skrev således om løbet: “Tromsø Midnight Sun Marathon check. Nr 134 i tiden 3.56. Vi slap for silende regn, men løbet var alligevel en stor prøvelse pga af kraftig kyst vind i de åbne vider. Til gengæld var omgivelser og udsigt fantastisk og fedt at komme i mål kl 00.26 i dagslys! Hvis man er til de specielle oplevelsesløb, så kan det højt anbefales og det er ikke hvert år vejret driller”. Her følger fire fotos tilsendt af René, mange tak, først et af ham selv i selskab med et par vikinger…
… og derefter et par indtryk fra turen, her fastlandet…
… og her kyststrækningen mod lufthavnen, fantstisk billede.
Slutteligt løbsmedaljen, hvor man ser de to damer fra statuen løbe over broen, sjovt og smart lavet.
René afslutter med disse ord om denne beretning her, som jeg ydmygt takker for! “Kanon reportage. Det er så fedt at du gør dette og så endda hver gang. Jeg kan fortælle at disse reportager har været en stor inspirationskilde for mig selv da jeg så småt fik mere og mere smag for at løbe Marathon. Det er de stadig, men også en kilde af fyldig information når jeg skal løbe et nyt løb. Både mht. hvad løbet byder på, men også alt baggrundsmaterialet om hvad byen/lokalområdet har at byde på. Og du laver din research grundig, lige fra navne på kirker, til gader, til museer, til lokale kunstner/kunstværker samt videnskabsmænd. Jeg forestiller mig det må være et enormt arbejde at lave disse reportager og vil bare fortælle det det er der mange der sætter stor pris på.”
PS: MSM var mit blot tredje maraton i Norge, de to første ligger helt tilbage i år 2006, der havde jeg æren af at løbe og kende den navnkundige nordmand Hans-Jacob Berntsen (https://www.ba.no/idrett/sport/nyheter/jernmannen-er-dod/s/5-8-667045), vi løb sammem i Jessheim og i Bergen, ved sidstnævnte løb jeg som julemand: http://www.temperance.dk/blog/stories/Bergen_2006.htm