Muscat Marathon 2019
Personligt fik jeg åbnet mit løbeår et stenkast en kende væk fra min hoveddør, nemlig i Muscat, Oman ! Nærmere betegnet ved Muscat Marathon 2019.
Neden for følger dispositionen for nærværende løbsrapport, og jeg vil gerne fremhæve turen til WADI AL SHAB som en af de mest fantastiske oplevelser, man jeg forestille sig!
Men hvorfor forestille sig, når det hele er dokumenteret… så… velkommen til årets første billedserie og altså Muscat Marathon i Oman.
vh. Tor Rønnow
ONSDAG
1. Afrejse fra København kl. 22
TORSDAG
2. Flyskifte i Doha lokal tid torsdag morgen
3. Ankomst i Muscat, Oman
4. EXPO Muscat Marathon
5. Møde med Paula Radcliffe
6. De første indtryk fra Mouj, Muscat, Oman
FREDAG
7. Muscat Marathon 2019
8. Aftenindtryk fra Mouj
LØRDAG
9. Indtryk fra 10 timers tur inkl:
10. The Grand Mosque, Muscat
11. The Mutrah Souq
12. Mutrah Fort
13. Sultanens palads i Muscat
14. Omans Parlament
15. Wadi Al Shab *** TURENS HØJDEPUNKT ***
16. Den smukke dal i Tiwi
17. Fiskemarked i Qurayyat
18. Sink Hole, Oman
19. Hjemtur inkl. flyskifte i Doha
20. PS: Minde om Henrik Jørgensen
Er man udelukkende interesseret i billeder fra løbet, skal man altså spole godt nedad, og ellers er der hér en glimrende mulighed for at få indtryk af, hvad Muscat og Oman går ud på.
God fornøjelse!
vh. Tor Rønnow
ONSDAG
Turen startede med afgang fra Kastrup Lufthavn, København, Danmark kl. 22 om aftenen…
… så farvel danish design, Georg Jensen og smukke modeller…
… og goddag til en længere rejse, der trods sin længde i kilometre og kulturskift forløb yderst glat og smertefrit.
TORSDAG
Torsdag morgen flyskifte i Doha…
… og efter 1.25 timers yderligere flyvning ankomst til Muscat International Airport…
… fornem ankomsthal, ikke ?
Efter at have sat kuffert på hotellet fik jeg så ud i “byen” Al Mouj…
… og 2 sekunder efter at have sat mig til en kop kaffe sker dette…
… en kvinde med et kamerahold…
… gæt hvem… rigtigt, selveste Paula Radcliffe ! Mere om hende senere.
Efter kaffe så imod løbets lille “landsby” eller EXPO…
… denne vej…
… forbi Al Mouj Marina…
… mere…
… kig over lystbådshavnen…
… og her så “Race Village, Muscat Marathon 2019″…
… ikke sikker på, hvad jeg skal skrive hér…
… nuvel… her ser vi listen med maratondeltagere…
… et velkendt navn synes at figurere!
Så… opsamling af løbsnummeret…
… og tak til de unge mennesker for at fortælle lidt om Muscat, infrastruktur og sådant.
#Almoujmuscat
Mere marina og mit hotel til højre i billedet…
… her et par løbere fra Pakistan, var det vist…
… og her undertegnede…
… og her kig fra mit hotelværelse…
… og mod “landsbyen”…
… sikke sød lille en.
Dette viste sig at være kig over dele af ruten, det vender vi tilbage til.
Efter en tiltrængt lur var torsdag aften så faldet på…
… det var stemningsfuldt at gå rundt…
… temperaturen var vel en 23-24 grader C.
Her mit hotel ved aftenstide, MYSK…
… og et sjovt springvand med lysshow… sendte tanker til fx Beograd Marathon: http://www.temperance.dk/blog/2018/05/03/belgrade-marathon-2018/
I love Muscat… well… lad os sige, kærligheden allerede var lidt spirrende.
Lystyacht by night…
… og med MYSK i baggrunden.
Nå… se så hér… man kunne møde Paula Radcliffe på EXPO…
… så jeg fik også et skud…
… og fortalte, hvorledes jeg altid har brugt hendes råd om at fikse ting med det samme under et maraton… rådet givet på britisk TV i år 2005 efter hun tog en lille toiletpause under London Marathon (https://www.youtube.com/watch?v=W6I2-YP42rs). Hun blev vist ret hurtigt træt af at høre på mig.
Ud af løbslandsbyen igen…
.. og med dette kig ind mod promenaden…
.. atter MYSK Al Mouj i sigtekornet…
… og mere kærlighed. I love Muscat.
Sjov fliseudsmykning hér, Pac Man…
… og her ind i det lokale center/supermarked (!)…
… bestemt fine forhold… og vel nærmest præcist de samme varer som hjemme i et dansk supermarked!!!
Uden for igen…
… tilbage mod hotellet…
… og så ind i seng…
… dog blev løbsgrejet lige gjort klart, som vanligt. Godnat!
FREDAG – Muscat Marathon 2019
Op kl. 04.00 fredag morgen, morgenmad kl. 5 og afsted til løbsstart kl. 6…
… vejret tegnede godt…
… det tog 3 minutter at være fremme ved startområdet…
… og disse eliteløbere…
… her et “Country Club” billede sammen med nogle af de finske medlemmer…
… og her med danske Klaus Egedesø, der nu har rundet imponerende 70 maratonlande, tillykke, Klaus!
… snart var feltet godt fyldt op.
Vejene skulle “frigives” af politiet, så løbet blev sat igang med et par minutters forsinkelse, den officielle starttid var ellers 06.30 AM.
Men igang kom vi…
… det skulle blive spændende at se, hvad dette Muscat Marathon gik ud på! Muscat Marathon 2019, starting line.
Her er uret sat igang…
… kig bagud…
… og et mere… de grønne numre var halvmaraton, de blå fuld maraton.
Der var endnu ikke så meget lys for det lille kamera at fange…
… så billederne er på dette tidspunkt af morgenen af lidt blandet kvalitet…
… her forbi det fornemme Kempinski Muscat hotel…
… og mere…
… og atter mere Kempinski… det ser jo ret nybygget og moderne ud (og var MEGET dyrt, jeg havde checket det ud!)
Endnu et tit bagud…
… hvor den første km rundes…
… og kort efter med udsigt mod lufthavnen på den ene side…
… masser af løbere omkring…
… og til den anden side kig over de for Oman så karakteristiske LAVE bygninger. Det er helt bevidst, at man IKKE har skylines og den slags.
Det synes jeg, er et klogt valg (omend jeg også fandt Dubai vildt fascinerende: http://www.temperance.dk/blog/2017/01/28/dubai-marathon-2017/)
Fra løbets hjemmeside.
Og et mere. Tor Rønnow, Muscat Marathon 2019, Oman.
“Discover new horizons”…
… jeg kunne ikke være mere enig…
… konkret skulle vi iøvrigt skifte underlag…
… her et kortvarigt stykke på grus…
… en af løbets ganske få “bakker”…
… stemningsfuldt…
… videre…
… og så fremme ved næste indslag…
… helt GRØNNE omgivelser…
… har I gættet ved hvad…
… dette mon kan være i Oman ?
Det er selvfølgeligt…
… en golfbane, vi løber rundt om…
… ganske fint…
… trangt, og så dog ikke…
… og her med havblik…
… Al Mouj Golf, Muscat Marathon 2019.
2-timers gruppen for halvmaraton overhaler…
… og 5-timers gruppen for maraton ligger lige bagved…
… og endnu et Fedtmule-billede, sorry!
En fin green passeres…
… mere…
… og med en flyvemaskine i horisonten…
… der er en del billeder fra denne strækning…
… hvor 4 km er rundet…
… og videre…
… og havblik igen…
… og løb langs vandet…
… og se så, første forfriskningspunkt…
… næsten fremme (og lamperne sendte minder til Bahrain Marathon 2018, hvor man løb på Formel 1 banen: http://www.temperance.dk/blog/2018/03/15/bahrain-marathon-2018/ )
… flot, velassorteret depot… (men der manglede et toilet!)…
… derefter videre…
… de første 5 km er i hus…
… ok pace…
… heftigt!
Vel ud ad golfbanens officielle indkørsel…
… fornemt…
… et billede fra løbets hjemmeside…
… og et til…
… og kig mod lufthavnen…
… vi skulle nu løbe tilbage til Mouj ad motorvejen…
… 18th november Street, Muscat, Oman…
… normalt voldsomt trafikeret…
… så ret enestående at løbe hér…
… og det var jo nemt at overskue, hvad der lå foran…
… masser af løbere på vej…
… her hvor de 6 km rundes…
… 270 maraton på et år ? Really ? Congrats ! https://42point2.com/video/270-marathons-in-a-year/
7 km.
Videre…
Palmer passeres…
… og et musikindslag…
… mere…
… 8 km…
… solen var nu halvhøjt på himmelen…
… og hurtigt fulgte varmen efter…
… dette billede sendte minder til Brussels Marathon 2018 og Tintins rumraket: http://www.temperance.dk/blog/2018/11/08/brussels-airport-marathon-2018/
Nå, vi nærmede os Mouj igen…
… 9 km…
… og så ind i Mouj…
… hér var der fest og farver…
… Al Mouj, Main Entrance, Muscat Marathon 2019.
Næsten tilbage til start…
… herligt med nogle heppere…
… der var fuldt styr på tingene…
… startportalen passeres…
… og hér stod staffetløbere klar til at skifte…
.. og ny forplejningszone (og atter uden et toilet)…
… 10 km…
… 1 time og 6 minutter, sagde GARMIN Forerunner 645 Music…
… rundt hér…
… og endnu en kurve…
… stemningsfuldt…
… 4.30 paceren overhaler…
… flot strækning hér…
… omend ganske kort…
… hurtigt blev omgivelserne mindre spændende…
… hér, hvor 11 km rundes…
… de hurtigste halvmaratonløbere kom imod…
… større bygningskompleks til venstre passeres…
… næste 4.30 pacer, som jeg fik en hyggelig snak med…
… videre…
… og så en egentlig lang bakke op…
… og flere halvmaratonløbere imod…
… her fx 1.40 paceren…
… 13 km…
… og videre…
… bemærk fyren på Jeepen…
… rundkørsel forceres…
… sådan der…
… og færdig…
… og så en del km ligeud hér, faktisk…
… Dama Street, Muscat…
… fint kig til havet, eller Omanbugten for at være præcis. Farvandet er af international strategisk betydning, da en stor del af cerdens råolietransporter sejler igennem her.
14 km.
Fiskerslum til højre…
… eller hvad betegnelse, der nu er korrekt.
Mere.
Tiltrængt forplejning – men stadigt intet toilet… det begyndte at blive et MEGET stort problem hér.
Flot videre…
… vi har kig mod en rigtig stor moske…
SAYYIDA FATIMA BINT ALI MOSQUE, Seeb, Oman. https://muscatdaily.com/Archive/Oman/Sayyida-Fatima-bint-Ali-Mosque-opens-in-Seeb-594s
SAYYIDA FATIMA BINT ALI MOSQUE, Muscat Marathon 2019.
Fra løbets hjemmeside.
Og mere…
… et flot bygningsværk…
… som vi kommer til at se fra nogle forskellige vinkler…
15 km…
… og smukt videre…
… og med ditto havblik…
… her, hvor halvmaratonløberne skulle vende rundt…
… og vi andre fortsatte ud i det uendelige univers…
… selvom der ikke var meget Lightyear over tempoet her ved 16 km…
… jeg var nu på desperat jagt efter et toilet…
… men intet i sigte på ruten…
… mågerne kunne heller ikke hjælpe…
… og intet liv ved bygningerne, vi passerede…
… og hjælperne var blanke…
… ikke engang ved skiftezonen var der et toilet…
… 17 km…
… det var smukt, men jeg havde det hårdt… jeg skulle VIRKELIGT på toilettet !!!
Skulle man ligefrem sætte sig bag et sted dér…
… øm… nej!
Endligt lykkedes det, her ved en lille moske…
… anvist af en betjent… et TOILET… fantastisk. Mange tak !
Det hjalp! 18 km.
Stadig ligeud med vandet på højre side…
… langt om længe en lille kurve…
… kig til Omanbugten…
… musik og spas på venstre hånd…
… 19 km…
… og mere ligeud…
… det blev ved og ved…
… 4.30-gruppen kom imod…
… og videre…
… og hér 4.30 bagtroppen, tak for hilsen!
Tiltrængt væske forude.
En lille fin moske, blå på toppen, passeres…
… dejligt med vand…
… og slut med ditto, først ved dette depot var der rent faktisk et toilet… alt, alt for sent!
5-timers paceren havde åbenbart overhalet mig, da jeg “trådte fra”…
… ja, desværre kostede den lille operation godt 10 minutter på tiden…
… og nu her, hvor vi skulle vende…
… lige der henne…
… sådan…
… og så fik solen lige i hovedet…
… så kom varmen og det voldsomme strålingsindfald til at koste rigtigt meget på tiden.
Hermed næsten halvvejs i maratonløbet…
… Dan Micola hilser på…
“Horses crossing”… what ??
Klaus Egedesø af Danmark hilser på…
… vi vender tilbage til både Klaus og Dan senere i beretningen.
Nå, musikgruppen her igen… udemærket med denne slags indslag… omend disse her synes at være helt dekoblede arrangementet… og så virker stemningen pludseligt fjollet og pinlig.
Men ok, verden og livet er ikke perfekt…
… så lad os blot fortsætte…
… man kogte godt i huden, det var varmt og særdeles luftfugtigt…
… 23 km…
… og til venstre…
… og en lille bakke…
… og lidt senere her…
… og videre i disse omgivelser…
… løbere, som perler på en snor…
… man fornemmer strålings- og solintensiteten…
… her ved de 24 km…
… busser passeres…
… og de finske løbere overhaler…
… endnu et langt lige-ud stræk…
… med en forfriskning i vente…
… næsten fremme…
… 25 km skiltet…
… og ind i en stor rundkørsel her…
… finnerne havde ikke helt vristet sig fri endnu…
… og vi nærmede os langsomt men sikkert den store moske igen…
… eller…
… det snød vist lige, det zoom ind der… 26 km…
… endnu et moske-billede hér…
… og mere ubønhørlig varme…
… flotte bygninger på højre side…
… og se så til venstre, nu…
… atter, og fra særdeles smuk vinkel, SAYYIDA FATIMA BINT ALI MOSQUE.
SAYYIDA FATIMA BINT ALI MOSQUE, Muscat Marathon 2019.
Og mere.
27 km.
Igennem et beboelseskvarter…
… langt, lige stræk…
… så her 28 km…
… og videre…
… og her Wojtek Machnik fra Polen.
Puha… dette var drøjt…
… 29 km, hvor denne Nick Nicholson overhaler…
… noget beboelse igen…
… mere…
… medtaget hér, da det sikkert er sjovt for de lokale at se, at ruten rent faktisk fik forbi lige her.
Hvis beretningen da ellers når frem til løbere i Oman.
En restaurant passeres…
… og her rundes de 30 km…
… og depot…
… videre…
… og tak for vand til disse herrer…
… og absolut mindre tak til rute-læggeren for at bringe os ud i direkte modkørende biltrafik…
… ikke så spændende…
… og et indkøbscenter passeres…
… og videre ad den store vej…
… 31 km…
… og væk fra bilfærdslen igen… det gik fint nok denne gang… men… sådan skal man altså ikke lægge maratonruter!
Nå, videre…
… endnu et center passeres…
… nemlig…
… 10 km tilbage, yay!
Lidt efter skulle vejen krydses…
… en lille flertrinsraket…
… men det forløb helt fredeligt…
… jeg sneg mig også med hér.
SÅ kom vi ind på en form for dødssløjfe på ruten…
… i vanvittig varme og ingen vind eller skygge eller noget…
… sikkert smart nok, fordi der ingen trafik var…
… men som vi skal se aboslut uspændende på alle andre parametre. Her er par løbere på vej ud af helvede…
… og flere på vej.
Nå, forbi denne “hemmelige” bygning…
…øde øde øde…
… ja, og dette var bare starten…
… det mest ophidsende var at kigge lidt på flyverne…
… nemlig…
… ind på et meget langt lige stykke her…
… ved km 33…
… gisp og atter gisp…
… og varmen…
… det var nærmest umuligt at løbe…
… men langsomt tog den ene kilometer den næste…
… omend der skulle kæmpes mentalt også for at overkomme dette her…
… mere…
… og mere endnu…
… gad vide, hvad dette her egentligt er… men farverne kan jeg godt lide.
Videre…
… kig mod lufthavnen…
… og nu bagud…
… fremme ved depotet ved 35 km…
… og så ud på 2. halvdel af dødssløjfen…
… og det var lige, hvad det var…
… så hyggeligt, at Dan Micola var nået op til mig, vi fik en kort snak…
… 36 km…
… og Dan “satte fra”…
… han er kommet et stykke foran her ved 37 km…
… men så begyndte jeg rent faktisk at LØBE igen, da jeg kunne se, at tidsgrænsen på de 6 timer var i fare…
… det var første gang i et par timer (!), jeg løb…
… har har jeg netop overhalet Dan tilbage…
… dødssløjfen stod for fald…
… 38 km…
… dette er muligvist meningsfyldt for nogen…
… eneste, der havde skygge, var DJ’en…
… kig bagud for det tilbagelagte…
… nu skulle den tidsgrænse bare holdes…
… så afsted, afsted…
… varecenter passeres…
… med godt 3 km ind…
… og lige et stykke igen, hvor bilerne kom vel tæt på…
… heldigvis overstået her…
… og videre…
… Muscat International College…
… og her km 40…
… rutens sidste depot…
… og så to sidste, hårde km hjem…
… der skulle stadig kæmpes for at holde tidsgrænsen…
… stadig ikke vidende om, hvad dette her er…
… det var også lige meget…
… nu skulle dette her lukkes…
… km 41…
… lige det sidste kedelige stykke…
… og så ind på den ventede “finale” med palmerne…
… nemlig…
… dette var jo forudset…
… så dejligt at være så langt…
… og nu var det også klart…
… her med 130 meter igen…
… at tidsgrænsen ikke ville blive et problem…
… så jeg kunne nyde de sidste meter…
… og til medrivende, flot speakning ind…
… nærmere…
… og her ser vi speakeren…
… den blå løber sendte minder til Valencia Marathon: http://www.temperance.dk/blog/2015/11/21/valencia-marathon-2015/
… her slutter dagens “fest”…
… Finish Line, Muscat Marathon 2019.
Yay !
Der var jo ikke ligefrem MANGE løbere efter mig, men dog nogen, som vi ser om lidt.
Her et par billeder fra løbets fototjeneste, først på vej i mål…
… de sidste meter…
… og efter…
… mere…
… og mere endnu.
En glad Tor, lettet over at Muscat Marathon kom vel på listen: http://www.temperance.dk/blog/312-revision-180/
Her hej til landsmand Christian Bering, hyggeligt…
… og efter vel 10 minutter kom så Dan Micola i mål…
… dér…
… og yderligere 20 minutter efter igen Klaus Egedesø…
… og afsluttende snak med de to herrer. Vi var enige om, det havde været en VARM og HÅRD dag.
Og dette helt objektivt: en luftfugtighed på usædvanlige 84 %, se data på billedet her for d. 18-JAN-2019.
Nå, her nogle rigtig hyggelige løbere fra Saudi Arabien plus Oman, så vidt jeg forstod. Niec talking with you guys!
Og det var den løbedag, tilbage mod hotellet…
… og fra værelset et kig over det tilbagelagte landskab…
… nu har vi jo et andet forhold til det hele.
Nå… i Singapore havde jeg jo god succes med en post-maraton svømmetur… http://www.temperance.dk/blog/2018/12/28/standard-chartered-singapore-marathon-2018/
… så hvorfor ikke gentage dette…
… og med udsigt til løberuten “dernede”…
… det var tydeligt, der havde været kraftig sol denne maratondag…
… herligt…
… livet er dejligt.
Ved aftenstide og efter en lille lur…
… ud i gaderne…
… alle var pyntet op til lørdag aften…
… en fin promenade at gå på…
… med udsigt til marinaen…
… og masser af spisesteder omkring…
… jeg indfandt mig på “Café Bateel”…
… først en salat og så en bøf, akkompagneret af en læskende mint-juice, lækkert.
Derefter videre lille gåtur…
… og så tilbage mod hotellet…
… springvandet igen…
… og atter til glæde for de små børn…
… et sikkert hit!
Lidt af den sidste aftenstemning i Al Mouj, Oman, denne lørdag i januar 2019…
… man forstod at føre sig frem med reklamer…
… nemlig…
… og ingen tvivl om, at Oman har tonsvis af ting at byde på!
Godt så, tilbage på MYSK…
… dette moderne, flotte hotel…
… på værelset kunne jeg følge med i Tata Steel Chess og Magnus Carlsen flotte gevinst over Mamedyarov: https://www.chessbomb.com/arena/2019-tata-steel-masters/06-Carlsen_Magnus-Mamedyarov_Shakhriyar . Og med dette godnat!
LØRDAG – WADI AL SHAB
Jeg skal tilstå, jeg ikke havde gjort mit hjemmearbejde godt nok… så hvad der skulle ske denne lørdag, det fandt jeg først ud af torsdag aften… og det blev altså en 10-timers privat udflugt med guide, den primære attraktion var Wadi Al Shab… her er vi kommet afsted fra hotellet lørdag morgen…
… lidt af en tur…
… først forbi “Sultan Qaboos Grand Mosque” i Muscat… https://en.wikipedia.org/wiki/Sultan_Qaboos_Grand_Mosque
… Sultan Qaboos Grand Mosque, Muscat, Oman.
Lidt efter forbi noget helt andet…
… en flot Mall…
… det var endnu meget tidligt lørdag morgen, så ikke så megen aktivitet på dette tidspunkt…
… og selv efter 25 km kørsel var vi stadig i “Muscat”…
… som altså strækker sig over et helt enormt, aflangt område…
… så videre endnu…
… og med udsigt over de lave bebyggelse…
… her nede i havniveau igen…
… og med udsigt til nogle af de store krydstogskibe, som er blevet en stor turistindustri på disse kanter…
… endnu en flot promenade, der sendte tankerne til Isle of Man Marathon sidste august: http://www.temperance.dk/blog/2018/09/11/isle-of-man-marathon-2018/
Og et fint lille slot på kvisten.
Nå, her så indgangen til Mutrah Souk… https://en.wikipedia.org/wiki/Muttrah
… så ind her…
… mere…
… ind mod boderne…
… lidt af en luksussouk sammenlignet med fx Marrakech, http://www.temperance.dk/blog/2016/02/07/marrakech-marathon-2016/
… absolut luksus…
… og mere…
… et flot knudepunkt her…
… men mere tid var der ikke til denne souk…
… og også ved den lille borg blev det bare til et snapshot…
… min venlige guide Nasor gav tid til disse ekstraindslag…
… og ditto ved næste attraktion…
… selveste Sultanens palads, Al Alam… https://en.wikipedia.org/wiki/Al_Alam_Palace
… nydeligt…
… og i dramatiske omgivelser.
Bilturen fortsatte, her forbi Omans nationalmusuem https://en.wikipedia.org/wiki/National_Museum_(Oman) …
… og videre.. ja, dette minder jo totalt om et nedløb ved Belfast Marathon, http://www.temperance.dk/blog/2018/05/29/belfast-marathon-2018/
… dramatiske, gamle bjerge… https://en.wikipedia.org/wiki/Geology_of_Oman
… senere forbi Omans Parlament… https://en.wikipedia.org/wiki/Council_of_Oman
… og så ellers videre mod vor hoveddestination…
… der genstod faktiske flere timers kørsel (!)…
… på vejen flere snapshots…
… beliggenhed beliggenhed beliggenhed…
… og fin udsigt, ja…
… både til den ene og den anden side…
… her ved #BajOman
Videre…
… mod en ny type vej, som var lidt skummel at køre på, især når man blev overhalet og alt støvede til.
Senere disse særprægede bjerge…
… og “original” beboelse…
… og atter fra alfarvej…
… nemlig…
… og senere hér…
… landskabet var meget omskifteligt…
… og henad frokosttid var vi så fremme ved Wadi Al Shab…
… ind hér…
… sådan der! Wadi Al Shab, Oman (og vist en skjult hilsen til en amerikansk idiot ?).
Se lige disse omgivelser…
… wow, tænkte man…
… og så var vi ikke engang startet endnu…
… så hæng med på dette eventyr her…
… første afsted med en lille jolle…
… en glad, halvbøvet Tor her…
… og så ind i landskabet…
… det var virkeligt eksotisk…
… og vi havde stadigt ingen idé om, hvad der ventede…
… af langt mere overvældende landskaber og oplevelser. Se på menneskerne i dette foto!
SMÅ, ikke sandt ?
Nemlig.
Og mere.
Og mere endnu.
“Wadi” betyder noget i retning af “vandets vej”…
… fint, gletcherfarvet (!) vand…
… og der er hundredevis af sådanne wadis og canoyns i Oman…
… mange med en fastboende lokalbefolkning…
… dog ikke en sådan her i Wadi Al Shab…
… det er et område udelukkende med turisme. Her mine to tyske ledsagere denne eftermiddag, hyggeligt…
… ja, vi sad i jollen sammen, Bettina, Jörg og jeg…
… og delte altså disse oplevelser…
… efter diverse anstrengelser – og ca. 50 minutter gang! – var vi nu fremme ved oasen hér. Wadi Al Shab, Oman!
Se lige på dette her!
Dette måtte man jo bare kaste sig ud i…
… bogstaveligt talt…
… der var faktisk ret dybt – jeg kunne ikke bunde med mine 1.91 cm…
… og de steder, man kunne, var det helt vanvittigt glat, så et godt råd er at tage nogle trailsko eller sandaler med gummisål med!
Tor Rønnow – Wadi Al Shab, Oman; dagen efter Muscat Marathon 2019!
Ja, et selfie her er vel i orden… man kommer ikke lige på disse kanter hver dag, jo.
Jeg havde lånt et par sandaler af tyskerne, og fulgte desuden trop med disse amerikanere her…
… det var ren Indiana Jones…
… eller bountyland…
… eller hvad man nu vil sammenligne med…
… her fremme ved næste udfordring…
… nemlig at komme op på klippen uden at glide/falde direkte tilbage i vandet (som der var flere, der gjorde!).
Her en gut på vej “hjem”…
… og lidt efter havde jeg selv – særdeles forsigtigt – fået kæmpe mig op på klippen og videre hertil…
… det var bare spas, dette her…
… så videre ind i mystikken…
… og længere end hertil ville amerikanerne ikke…
… men det ville jeg… ind i den eksotiske hule og igennem – undskyld mig – denne stenkusse her.
Ja, eller hvad. Og hullet var så lille, at kun ens hoved kunne komme ind oven vandet…
… se selv… og i denne video her: https://www.youtube.com/watch?v=yWkirg73flE og mere her: https://www.youtube.com/watch?v=iehGcKQ0Q9I
Her er jeg kommet ind på den anden side…
… og til grotten med vandfaldet…
… det er vitterligt en grotte…
… mere…
… der var nogle modige, som var kravlet op…
… og så kunne man springe ud deroppe fra, vildt nok!
Lidt svært at se men her en fyr på starten af rejsen…
… opsidasse…
… og videre afsted…
… selv vendte jeg snuden hjemad…
… der var godt nok ikke megen plads…
… men ud kom jeg…
… og så ellers “tilbage”…
… mere…
… en fransk Tarzan tog billeder…
… og så skulle dette her forceres, atter yderst forsigtigt!
Og nej, man skulle ikke fjolle for meget rundt, så ville det gå voldsomt galt!
Lidt længere fremme her…
… og næsten igennem “dam 2″…
… sådan der…
… og videre ind i start-dammen..
… dvs. lige der fremme…
… og her mødte jeg så tyskerne igen.
Jörg tog disse par billeder…
… hér Bettina.
Senere på eftermiddagen, ca. kl. 14.20, begyndte vi så at gå tilbage til udgangspunktet ved bilvejen…
… Jörg og Bettina…
… og os alle tre…
… i denne canyon ved Wadi Al Shab…
… minieventyret blev afsluttet ved dette æsel…
… og efter farvel (de skulle rejse rundt i 2 uger!) kørte jeg så videre med min guide…
… nu til Tiwi-dalen… https://en.wikipedia.org/wiki/Tiwi,_Oman
… hvor vi egenligt ifølge programmet skulle have gået 45 minutter op i dalen… men lod det være ved dette…
… og denne voldsomt smukke natur.
Bilturen fortsatte…
… og vejret skiftede lidt karakter…
… fuld regn blev det dog heldigvis ikke.
… her fremme ved næste attraktion, “Sink Hole”. På billedet min flinke guide denne lange dag, Nasor, fra https://vacationpackagesoman.com/
Så lad os se, hvad det går ud på, dette Sink Hole. https://en.wikipedia.org/wiki/Bimmah_Sinkhole
Cirka sådan her…
… et kæmpe hul i jorden!
Jf. linket tror de lokale, at hullet blev dannet ved et meteoritnedslag…
… men geologer og videnskaben vil have, at det er blevet dannet ved udvaskning af kalk i undergrunden…
… og derefter er jordskorpen kollapset. Denne forklaring passer også bedre til navnet “Sink Hole”.
Svømme skulle man nok ikke lige forsøge sig på… og at der er videoer på Youtube, med folk, der HOPPER ud, det er jo helt vildt! https://www.youtube.com/watch?v=XuJ83ssqmzQ
Der er trods alt et stykke at svæve her… men så dybt er vandet altså.
Sink Hole, Oman, fra en anden vinkel.
Og efter dette var det nu tid til at komme sig tilbage til Mouj og lufthavnen…
… på vejen et sidste turistmål…
… fiskerbyen Qurayyat… https://en.wikipedia.org/wiki/Qurayyat,_Oman
… nydeligt…
… og en fin, lille borg havde de også.
Borgen ved Qurayyat
Fodbold på stranden i solnedgangen…
… giv en flok mænd en bold, og de er glade! Dette gælder over hele kloden!
Inde i selve Qurayyat så vi hurtigt på dette fiskermarked…
… spændende…
… det var meget autentisk…
… helt enkelt og med kunder fra bl.a de omkringliggende bjerge…
… en fin, kort oplevelse…
… og hér et billede af en tunfisk… tror faktisk, det er første gang, jeg har set en tunfisk!
Nå… ud af Qurayyat igen…
… men lige et par sidste stemningsindtryk…
… samt borgen i Qurayyat…
… mere…
… med skattekiste…
… og et fint tårn og det hele.
Og SÅ gik turen mod hotellet…
… månen stod flot på himlen…
… og det arabiske landskab sagde god aften.
Der var kommet lys på motorvejen…
… og et par timer senere passerede vi igen Grand Mosque i Msucat, nu oplyst…
… det var slut med landskaber og grotter og idyl…
… lufthavnen stod for tur… (efter at have hentet kuffert osv. på hotellet)
… så ind hér…
… og ud af bilen…
… ind i Muscat International Airport…
… en stor og moderne en af slagsen…
… se bare…
… flot luksus…
… se bare dette siddeområde, fx.
Lidt mad skulle jeg også have, krydrede ris med lam og ekstra chili. Det hævnede sig senere. No further details.
Meget sent lørdag aften, ja, det var muligtvis blevet søndag nat, flyskifte i Doha…
… landfast hér med Qatar…
… og lidt ventetid i den tilsvarende store lufthavn i Doha…
… lidt af en plysbjørn, de holder sig, ikke…
… og diverse andre effekter…
… der kunne få tid og fantasi til at gå for børn og barnlige sjæle.
Skulle man købe lekture til flyveturen til København ? Det blev et pænt “nej tak”.
Det blev til gengæld et “JA TAK” til et lille sæt Bayern München til lille Jonathan derhjemme…
… farmand glæder sig allerede til sommer!
Trist, men også glad for at skulle hjemad…
… de 6 timer i Qatar Airlines maskinen blev bl.a. brugt mod skakprogrammet “Kasparov”, spillestyrken sat til ELO 2200… her det afgørende træk i det eneste parti, jeg vandt…
… og nogle træk senere så det sådan ud; jeg var hvid.
Således sluttede ikke blot skakpartiet, men også denne beretning fra Oman og Muscat Marathon 2019. Jeg kan klart og eentydigt anbefale Oman som rejsemål, og løbet, ja, hvorfor ikke tage det med også ? Så lad os bare overgive os helt:
Oman er et spændende land, og står ved vintertide især i kæmpe kontrast til Danmark… se fx, hvad der mødte mig mandag morgen på arbejde!
Med venlig hilsen, Tor Rønnow
PS: I mellemtiden kom den triste nyhed om den danske maratonlegende Henrik Jørgensens alt for tidlige død.
Henrik Jørgensen vandt London Marathon i 1988, og er ubestridt den bedste danske løber nogensinde. Æret være hans minde! https://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Jørgensen
PPS: Nedenfor nogle ukommenterede billede venligt tilsendt af Jörg Henneberg til yderligere illustration af Omans hemmeligheder og eventyr.
