Race summary | Maratón de la Ciudad de México 2022 |
Country | Mexico |
Date | 28.08.2022 |
Weather | 14-22 degrees C, partly sunny |
Pro | Last 10 K were scenic |
Con | Water stations were very bad; intimidating city |
Time | 6.10.31 |
LØBSBERETNING MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO 2022
Jeg havde godt 2 timers ventetid i Amsterdam, det var ok.
Herefter fulgte en godt 14 timers direkte flyvetur til Mexico City, som jeg ankom ca. kl. 19 lokal tid, godt træt. Men – jeg var i et nyt land, Mexico! https://en.wikipedia.org/wiki/Mexico
Sjovt fænomen under flyveturen: skydække UNDER skydække.
Det første indtryk af denne gigantiske by, Mexico City, https://en.wikipedia.org/wiki/Mexico_City , verdens sjette-største mega storby med +21 millioner mennesker i “greater Mexico City”.
Det tog ca. 40 minutter at komme igennem sikkerhedskontrollen. Klokken var vel blevet 21 inden jeg var fremme ved mit hotel og denne fine velkomstkage, nydeligt!
Og sikke et fantastisk smukt hotel det var, se bare!
Svært at få nok af dette her, ikke?
LØRDAG – SIGHTSEEING I MEXICO CITY
Dagen startede flot med morgenmad til Zócalo pladsen (Plaza de la Constitucion), https://en.wikipedia.org/wiki/Zócalo, og “Catedral Metropolitana de la Ciudad de México”, https://en.wikipedia.org/wiki/Mexico_City_Metropolitan_Cathedral
Forberedelserne til søndags løb var i fuld gang på pladsen, som skulle tjene som målområde; i det mindste et ikonisk sted at afslutte maratonløbet!
Lækre kager i morgenbuffeten.
Antiguo Palacio del Ayuntamiento, https://en.wikipedia.org/wiki/Mexico_City_administrative_buildings
Morgenmaden afsluttet og således ned igennem etagerne på hotellet.
Bemærk den fine over 100 år gamle elevator.
Afsted med en Uber til løbets EXPO, en vel godt 8 km væk (“World Trade Center”). Trafikken var meget tæt!
Her ankommet EXPO-området…
… og ind og få sit løbsnummer.
Pænt håbløst: AL information KUN på spansk. Og INGEN talte engelsk.
Dette med forskellige startgrupper og spredt ud over flere timer (!), dét var åbenbart nyt og folk var vildt utilfredse med det! Det havde IKKE stået på hjemmesiden inden løbet. Og det viste sig jo, at jeg var endt i den allersidste startgruppe, pænt irriterende (da dette gik op for mig søndag morgen og skulle vente 2 timer i startområdet!). Øv!
Der var en del boder og sådant, det sædvanlige, kan man sige. Her et par billeder af det mere usædvanlige og sjove.
Til sidst et chip-check og dermed farvel til EXPO.
Derefter ind i ny Uber, destinationen var Museo Nacional de Antropología, https://www.mna.inah.gob.mx
Et imponerende stort museum! https://en.wikipedia.org/wiki/National_Museum_of_Anthropology_(Mexico)
Jeg valgte at satse på 3 af vist 10 “sektioner”, første var TEOTIHUACAN, hvorfra vi ser en del billeder herunder. https://en.wikipedia.org/wiki/Teotihuacan. Genstandene er hver især nærmere beskrevet på https://mna.inah.gob.mx/colecciones_arqueologia.php
https://en.wikipedia.org/wiki/Pyramid_of_the_Sun
Næste sektion var MEXICAS, her et kig ind i hovedsalen, som vi senere vender tilbage til. https://en.wikipedia.org/wiki/Mexica
Men først forbi denne muntre figur her, dét taler vist for sig selv, ikke?
Der er en vis allestedsnærværende fascination af døden i Mexico?
Her en stribe billeder af disse virkeligt livsagtige hverdagsbilleder af den tidligere civilisations hverdagssituationer.
https://en.wikipedia.org/wiki/Tezcatlipoca
Her så et af udstillingens hovedværker, “Piedra del sol” / “Stone of the Sun”, https://en.wikipedia.org/wiki/Aztec_sun_stone
Her kan man læse lidt om disse dødsritualer.
Det var den sektion, til sidst frem mod…
… MAYAS. https://en.wikipedia.org/wiki/Maya_civilization
Også dette er en særlig berømt figur; https://en.wikipedia.org/wiki/Oxkintok
https://arqueologiamexicana.mx/mexico-antiguo/tablero-de-la-cruz-templo-de-la-cruz-palenque-chiapas
Udenfor kunne man få en lille snas af, hvordan det måske ville være at besøge disse gamle templer.
Indenfor igen og mere dødskult.
Mayaerne.
Det var det, videre igennem Chapultepec-parken og en masse gøgl. https://en.wikipedia.org/wiki/Chapultepec
… næste udflugtsmål var Chapultepec Castle. https://en.wikipedia.org/wiki/Chapultepec_Castle
Man sled stadig med corona, mundbind og den slags, pænt trættende.
Billet købt og så en lille gåtur op ad bakke…
… med fin udsigt til skyline i centrum…
… og så indgangen til Chapultepec Castle.
Indenfor var der en masse fine ting, der – i de store træk – dokumenterede Mexicos udvikling og historie de sidste par hundrede år.
De har altså noget med kranier og de døde her i Mexico, det må man sige.
Det var så det…
… endnu et fint kig over centrum…
… og dermed farvel til Chapultepec Castle i denne omgang.
På vej mod hotellet forbi Monumento a los Niños Héroes, som vi skulle løbe forbi under maratonløbet. https://en.wikipedia.org/wiki/Monumento_a_los_Niños_Héroes
På vej ud af Chapultepec-parken forbi en fotoudstilling med flotte fotografier, der viste de skønneste sider af Mexico, en hel del anderledes indtryk end selve Mexico City.
Også hér skulle vi løbe forbi søndag.
Estela de Luz, https://en.wikipedia.org/wiki/Estela_de_Luz
Tilbage på hotellet var det blevet tid til aftensmad…
… først en græsk salat, som jeg desværre tror gav mig nogle maveproblemer efterfølgende…
… og derefter en fin, velsmagende pastaret.
Mørket faldt langsomt på. Palacio Nacional, https://en.wikipedia.org/wiki/National_Palace_(Mexico). Ved foden af dette skulle maratonløbet slutte dagen efter, det er vel ikke så dumt.
Og udsigten blev mere og mere stemningsfuld.
Cognac-flambering af en æblekage med is… sådan en skal jeg da have!
Nydeligt “by-night” foto af den gamle administrationsbygning her…
… hér lidt senere fra gadeplan…
… dette sendte tankerne tilbage bl.a. til Cuba og Havana Marathon 2019, https://www.temperance.dk/blog/2019/11/26/havana-marathon-2019/
Kig op til hotellets restaurant, hvor jeg jo havde siddet “hele aftenen”.
Katedralen ved aftenstide.
Ja, den er god nok, jeg vovede mig rent faktisk ud på en aftensgåtur…
… lige på byens hovedgågade føltes det faktisk ok trygt, om end hotellet sagde, man ikke burde være ude efter kl. 21.
En lille reminder om, at jeg jo var i byen i ærinde af et maraton.
Overraskelsen stod malet i ansigtet – på mig! Et ægte Leonardo da Vinci maleri HER?? Jeg fik desværre ikke set udstillingen, så det får stå hen i det uvisse, hvad dette her dækkede over.
https://en.wikipedia.org/wiki/Leonardo_da_Vinci
Stemningsfuldt vindue med dukker.
Nå, hér så en af hovedattraktionerne i Mexico City: Palacio de Bellas Artes, https://en.wikipedia.org/wiki/Palacio_de_Bellas_Artes
Lidt senere / nogle hundrede meter længere henne ad gaden dette fine kirketårn…
… samt en stemningsfuld gyde…
… ved Hotel Hidalgo, som man så eksplicit IKKE turde gå ind i. Der var fyldt med skumle typer!
Således hastigt tilbage mod gågaden…
… hjem på hotellet…
… og så i seng.
Som det sidste blev løbsgrejet gjort klar, som altid og med gode ting fra LØBEREN.
SØNDAG – MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO 2022
Dette foto er taget kl. 05 søndag morgen og viser noget så usædvanligt som “Avenue 20 de Novembre” helt bilfri. Jeg havde desværre haft dårlig mave det meste af natten og kroppen var desuden stadig i “dansk tid”, så det var blevet til meget lidt søvn og slet ingen siden kl. 02.
Men ok, afsted skulle man jo, her er jeg ved de gratis busser, der faktisk fint kørte en til startområdet.
Gad vide, hvordan de andre løbere var?
Lad os se…
Stemningen var fin blandt disse løbere og de var hyggelige at tale med.
Jeg kunne forstå, at selv mexicanere bosat uden for Mexico City havde det lidt stramt med byen. Dem her var jeg i hvert fald ikke bange for.
Nå… en vel 45 minutter senere var vi ankommet…
… farvel og hav et godt løb…
… man skulle i hver sine startbåse…
… som denne plakat også beskrev…
… og ja, starten gik ved – men ikke på – det Olympiske Stadion, her inkl. poetisk tilsat toiletkø.
Der var nu ganske mange løbere i denne blok.
Efter lang ventetid endelig mod start…
… lidt senere kommer jeg selv her fra toilet, tilbage til feltet…
… her forbi den orange startblok…
… og den olympiske ild… https://en.wikipedia.org/wiki/Estadio_Olímpico_Universitario
… nu kunne startstregen øjnes i det fjerne…
… tættere på…
…. forbi orkestermusik…
… så er det ved at være tid…
… start på årets MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO ! Yay!
Kig bagud.
Det var fra start helt vild luftfugtigt og jeg må indrømme, at de 2200 meter over havet, som Mexico City ligger i, helt fra start spillede en noget større rolle for mig, end jeg havde tænkt og troet. Det var ganske enkelt svært at præstere; tempoet var vel 40 sekunder langsommere pr. km en det normale ved en maratonstart. Øv. Så et tip er nok at ankomme 4-5 dage forinden for at vænne sig til højden.
Som man ser, var himmelen overskyet, så der følger en række nok lidt mindre interessante fotos, som nok “siger” de lokale noget men os andre mindre. Men de viser nu engang, hvorledes ruten forløb og kom forbi.
Her et kig på rutekort og højdeprofil.
Lidt uskarp, men vi ser her, hvorledes “vand” blev uddelt denne løbsdag: i helt umulige små plastiskposer, som jeg aldrig helt fandt ud af, hvordan skulle åbnes. Så jeg fik alt for lidt vand. Det var ganske enkelt en katastrofe! Lad ALDRIG noget andet løb lade sig inspirere af dette. Aldrig!
Kan hunde løbe maraton? Ja da!
Alt dette kunne have været så meget flottere med blå himmel og mere lys. Sådan var det desværre ikke lige denne søndag.
Men dette er da ok stemningsfuldt: høje huse og mange, mange små løbere. Tag ikke fejl: MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO er et løb med godt 30.000 deltagere!
De første 5 km er løbet.
Under 1 % af jordens befolkning har løbet et maraton, ja?
Men her var VI i færd med det; ja, så tillykke til alle gennemførende!
“Impossible is nothing”… ud over solskin, altså.
Forbi lidt underholdning og opmuntring til løberne.
Retning mod Yucatan, det lyder fa ret sejt! https://en.wikipedia.org/wiki/Yucatán
9 km.
Yep!
10 km på 1 t 10 min… det er langsomt, selv for mig.
Kig bagud.
En zombie restaurant, sjov idé!
Og forbi flere af disse “sjove mænd”, der gjorde alt hvad de kunne for at sprede energi og god stemning.
Videre her.
Kigger man efter, illustrerer dette foto noget af den kompleksitet, som Mexico City indeholder: ramponerede huse og bydele versus det moderne og “rige”. Jeg tænker, meget udspringer af disse kontraster, både godt og måske især ondt. Desværre.
Bemærk de store reklamer på højhusene.
Dinosaur! En lidt mere fredelig en af slagsen en dem, jeg så i Sydney, https://www.temperance.dk/blog/2022/10/07/sydney-marathon-2022/
Flot palmetop her.
11 km under palmerne.
Forbi “Fuente de Cibeles”-skulpturen, https://en.wikipedia.org/wiki/Fountain_of_Cybele
Kablerne hér kunne sende tankerne til Vietnam, https://www.temperance.dk/blog/2017/12/06/halong-bay-heritage-marathon-2017/
Sjov idé her, en tandlæge-biks i en kindtand!
Det var fint, der var lidt at kigge på og til at tage opmærksomheden væk fra trætheden… for jeg var, personligt, allerede rigtigt træt og manglede luft.
13 km.
Festlig type, ham her.
Man har måske bemærket, at ruten indeholdt mange lige stræk og ikke rigtigt nogen bakker, det er nogenlunde rigtigt. Lidt op-ned skulle der nu komme senere, men de sidste 7 km mål mål var helt flade.
Metro-station Sevilla passeres (antager jeg).
Her forbi “The Angel of Independence”-monumentet. https://en.wikipedia.org/wiki/Angel_of_Independence
Og ja, det er unægtelig svært ikke at tænke på Berlin Marathon nu, https://www.temperance.dk/blog/2012/10/03/bmw-berlin-marathon-2012-in-pictures/
Fin tilskueropbakning hér, tak for dét.
Dette her havde nok været helt fantastisk i blå himmel.
Og det samme kan man vel sige om dette her…
… hvor vi passerer “Diana the Huntress Fountain”, https://en.wikipedia.org/wiki/Diana_the_Huntress_Fountain
Ganske kraftfuldt.
Her så dette Estela de Luz-monument, jeg havde været ved dagen før.
Endnu en mexicansk festabe passeres. Herligt. Skal vi gætte på, han hedder Carlos Braulio? … og nok mindre Speedy Gonzalez.
17 km.
Forbi museum for moderne kunst, https://en.wikipedia.org/wiki/Museo_de_Arte_Moderno
Her så ind i Chapultepec -parken, som vi allerede kender lidt til…
… og således, som annonceret, forbi “Altar a la Patria”-monumentet…
… allerede her var mange begyndt at gå…
… lidt efter, 19 km…
… og 20 km…
.. og ude af parken igen forbi Auditorio Nacional. https://en.wikipedia.org/wiki/Auditorio_Nacional_(Mexico)
21 km.
Halvvejs i 2.43 og jeg var begyndt at få det rigtigt skidt, det blev kun værre og værre.
Hvad ER det med de dødningehoveder?
Dette må være det største Røde Kors opbrud, jeg har set til et maraton nogensinde.
Poetisk kig til den “modsatte side”, hvor jeg selv havde løbet kort forinden.
22 km.
Vi var i nogle gader med alle de store modehuse og den slags.
La Bikina, Mexico City, passeres.
https://en.wikipedia.org/wiki/Avenida_Presidente_Masaryk
Hovsa, ser vi ikke lidt blå himmel? Dejligt!
Glorieta Presidente Masaryk.
Denne “port” sendte tankerne tilbage til Singapore Marathon, https://www.temperance.dk/blog/2018/12/28/standard-chartered-singapore-marathon-2018/
Den fremtittende sol fik så dog også den konsekvens, at det blev varmt og man fik direkte sol… hvilket i 2200 meters højde ikke er til at spøge med. Nå, 25 km her.
Vi havde nu retning mod: Periferico, men skulle dreje mod Rio San Joaquin lige lidt længere fremme, som man også ser på billedet herunder.
Nymoderne Hermes-butik passeres.
Disse kilometre her føltes faktisk som enhver anden storby og ethvert andet storbymaraton værdigt, det var faktisk ganske majestætisk sine steder.
Som hér, fx, meget flot udsyn. Jeg var nu selv så træt og medtaget, at jeg troede, jeg kunne besvime hvert øjeblik, jeg havde desuden en kraftig kvalme og fik mere og mere svært ved at holde mig i løb.
Og se på folks ben: jeg var langt fra den eneste!
Nydeligt!
Det kan man da kalde nogle store balloner… helt uden at komme i knibe.
Vi havde nu retning mod lufthavnen samt Thiers.
29 km og en lille bakke forude.
30 km.
31 km.
Skiltet viser jo fint, hvor vi er på vej hen: Campos Eliseos.
32 km og dermed godt 10 tilbage.
33 km… jeg var vist begyndt at gå lidt, jeg havde det ikke godt.
Der kom mere og mere blå himmel, så på den måde var det en flot afslutning på løbet.
Dette er jo ganske brugbart.
Det flotte springvand passeres atter.
The Angel of Independence, MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO 2022.
Her fornemmer man højden på disse palmer.
National Museum of the Revolution passeres her. https://en.wikipedia.org/wiki/Monumento_a_la_Revolución
37 km… 5 tilbage og det måtte godt gå hurtigt! Det gjorde det så bare ikke, jeg tror, det tog mig over 1 time!!
Hér gik næsten alle, se på benene.
Dette her ser jo også godt ud, jeg tror, jeg var for medtaget til helt at opleve og nyde det i øjeblikket.
Men så er det jo fint at have billederne til lige at sætte fakta på plads: de sidste 10-12 km er jo ganske sceniske i dette maraton i Mexico City her. Ingen tvivl om det! https://en.wikipedia.org/wiki/Torre_del_Caballito
Jeg prøvede at få lidt info om den annoncerede tidsgrænse på 6 timer, men ingen – på nær 1-2 personer – talte eller forstod engelsk. Det var ret frustrerende. Det viste sig, at de 6 timer skulle opfattes som ud fra “sidst startende løber”, så alt endte godt, også selvom jeg faktisk kom i mål lige en my over de 6 timer. Jeg prøvede og prøvede at sætte i løb, men det var ganske simpelt umuligt. Jeg har nok aldrig – aldrig, ikke engang som “syg” (influenza, feber) – haft det så skidt under et maratonløb. Do not repeat!
Egentlig ville jeg bare slippe for dette her og hjem til mine små drenge! Men – jeg forblev i kontrol… de skulle have deres far hjem i hel behold, disse små fyre derhjemme.
Nå… endeligt noget, jeg kunne kende og dermed forstå, hvor langt, vi havde igen.
Palacio de Bellas Artes, MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO 2022.
Fin opbakning hér, sådan set.
Og hér: her blev vi bare stegt som grillkyllinger!!
Church of Saint Augustine passeres.
Dagens næstsidste venstresving, tror jeg…
… nu kunne katedralen på Zocalo ses i det fjerne…
… nemlig…
… ind på opløbsstrækningen…
… eller for mig: gåafslutningen…
… en flot afslutning på løbet…
… lige rundt hér… (med udsyn til National Palace)…
… og så frem mod det forjættede mållinje. Endelig!
Finish line MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO 2022, yay!
Dette billede er taget 30 minutter senere. Jeg sad i lægeteltet i så lang tid, bare for at have nogen omkring mig, hvis jeg skulle besvime. Så dårlig var jeg. Men – i kontrol!
Medalje på hér…
… og her har jeg atter sat mig for at være i kontrol! Vi ser, at hjælperne klapper af de løbere, der er kommet i mål og på vej ud af løbsområdet… selv efter +6.5 timer, DET er høj klasse!
Så tak og farvel og tak for denne gang, MARATON DE LA CIUDAD DE MEXICO 2022.
Senere samme aften, kl 18, farvel til hotel Gran Hotel Ciudad De Mexico og til Mexico City…
… turen gik allerede hjemad, igen via Amsterdam.
Dermed kom Mexico på listen over maratonlande for mit vedkommende. Jeg har lidt svært ved at konkludere, om dette løb er et, der skal anbefales eller om Mexico er et land, der er ok at besøge. Objektivt er der jo masser af spændende steder og flot natur, som ligger og venter. Så – skal vi sige, jeg ikke er kvalificeret til at svare på baggrund af denne – nok ret beset lidt forcerede – tur. Dét gør vi!
vh. Tor Rønnow