| Race summary | Maratón de Cali 2026 |
| Country | Columbia |
| Date | 03.05.2026 |
| Weather | 22-28 degrees C, very warm and humid later also strong sun |
| Pro | Very friendly people/organisation, top-professional event, nice route |
| Con | Humidity |
| Time | 6.52.39 |
LØBSBERETNING MARATÓN DE CALI 2026 (COLUMBIA)
Her er min løbsberetning fra årets store maratonløb i Columbia, Maratón de Cali, som lidt overraskende for mig viste sig at blive en af de helt, HELT store oplevelser, som man vil huske på i mange år. Ikke blot fordi selve løbet var perfekt afviklet eller fordi det for mig personligt var første gang i Columbia, men også fordi alle mennesker omkring løbet og løbshotellet – Intercontinental – var super venlige, gavmilde og imødekommende, særligt hovedmanden Felipe Posso samt de mange eliteløbere, som jeg talte med, herunder navnkundige Yuki Kawauchi (Japan) og Dionicio Cerón (Mexico) m.fl., mere herom nedenfor.
Læg dertil, at jeg også fik nogle gode turistindtryk med fra Cali, bl.a. Cristo Rey og Trumpet-skulpturen.
Det er nemt at give Maratón de Cali den absolut bedste og helt uforbeholdne største anbefaling!
Læs selv med i min beretning herunder.
vh. Tor Rønnow
MARATÓN DE CALI 2026 – TEASER
Hvis du bare vil have nogle få indtryk af løbet, så kig på denne video og disse fotos nedenfor lige hér, som jeg venligt har fået lov at bruge af løbets organisation, Felipe Posso, tusind tak! Det er umiddelklart for alle, at Maratón de Cali er en begivenhed af høj international klasse, kvalitet i alle detaljer, et inspirerende stort elitefelt, gavmidle sponsorer og en passioneret, professionel organisation!
En 100% magisk start, intet mindre!
Vinder af maratonløbet, Gossa Challa (Ethiopien), i tiden 2:11:45, stort tillykke! 4 sekunder foran kenyanske Evans Mayaka, i øvrigt, så en spændende afslutning. Læs mere hér: https://www.athletics.africa/news/africa/kenya/tough-mayaka-ndiwa-cali-marathon-2026-23851
TORSDAG – AFREJSE FRA KØBEHAVN TIL SANTIAGO DE CALI
Min tur gik over Amsterdam og Bogota, hér er jeg i KLM Lounge i Amsterdam…
… og siden i en behagelig, stor KLM-maskine…
… hvor jeg sad på Business Class, det sker af og til og er bare DEJLIGT.
Der er mange ting at nyde undervejs…
… lige fra forretter…
… til dessert og drikkevarer ad libitum hele turen. Det bedste er jo, at man kan slå sædet ned til “en seng” og simpelthen sove.
Godt 10 timer senere: Ankomst i Bogota, små 3 timers ventetid, dette skilt skulle vise sig at blive meget sigende for hele denne tur her.
Efter endnu en flyver…
… ankomst i Cali og det gode hotel Intercontinental, som samtidig var det officielle løbshotel. Dét skulle vise sig at “kaste af sig” for at sige det mildt.
FREDAG – EXPO OG GÅTUR I SANTIAGO DE CALI
Fredag morgen ved morgenmaden: virkeligheden rammer Tor, der er MANGE eliteløbere på hotellet, bl.a. min nye ven David Karuiru Wanjohi fra Kenya, som igen er fælles ven med William Morwarbe, vinder af Copenhagen Marathon 2018 og Kilimanjaro Marathon 2026, jeg besøgte netop William sidste år i Nairobi, https://www.temperance.dk/blog/2025/12/29/nairobi-marathon-2025/
Det stod således klart: dette her måtte være en kæmpe løbsbegivenhed og ikke et “lille løb”, som jeg måske havde troet. Sådan kan man blive så glædeligt overrasket!
Vi ser også løbets på dette tidspunkt forsvarende mester, Evans Mayaka, fra Kenya, bag mig, David stående.
Senere: afsted til EXPO…
… maratonmuren rammes allerede inden løbet, ser vi…
… eller noget, i hvert fald ind hér…
… og SIKKE en stemning…
… opsamling af løbsnummeret…
… og T-shirt / kit …
… lidt rundt mellem boderne…
… og så ud igen…
… dét var den EXPO, ganske udemærket og nu var følelsen af MARATON bestemt i kroppen.
Tilbage mod hotellet udsyn til de “tre kors” på bjergtoppen, desværre nu “ødelagt” af radiomaster osv.
Så hellere ud på en lille gåtur i hotellets omegn…
… hér forbi Monumento a la Maceta… https://es.wikipedia.org/wiki/Monumento_a_la_Maceta
… ved indgangen til “Ecobarrio San Antonio”, https://www.facebook.com/SanAntonioEcobarrio/
… og hér den for Cali berømte kirke Iglesia de San Antonio, https://www.tripadvisor.com/Attraction_Review-g297475-d1967820-Reviews-Iglesia_de_San_Antonio-Cali_Valle_del_Cauca_Department.html
Flot udsyn over byen.
Tilbage mod hotellet: mange fine facader med malerier, som man jo ser meget af i Sydamerika.
Fik jeg nævnt, at Cali er “verdens hovedstad” mht. at danse salsa? https://colombia.travel/en/cali/salsa-in-cali
Denne colonianistiske (?) bygning sendte minder til Havana og maratonløbet dér, jeg deltog i år 2019; https://www.temperance.dk/blog/2019/11/26/havana-marathon-2019/
Senere, hygge ved pool og hotellets bar-område, herlig stemning.
LØRDAG – DOWNTOWN SANTIAGO DE CALI OG CRISTO REY
Lørdag morgen atter den gode morgenmadsbuffet…
… og se nu, langt om længe møder jeg min Facebook-ven Yuki – vi havde skrevet sammen aftenen forinden – , ja, den legendarisk japanske løber Yuki Kawaguchi, der bl.a. vandt Boston Marathon 2018 og er kendt for sin flittighed og ekstremt mange maratonløb på sub 2.20. Sikke en ære og vi kommer til at se mere til Yuki i beretningen! https://en.wikipedia.org/wiki/Yuki_Kawauchi
Lad os bare lige nyde dette hér igen, Yuki.
Ok, ud i byen, Cali River passeres…
… der var spor af maratonløbet en masse steder i bybilledet…
… hen til parken med sten-statuerne, denne her minder lidt om WALL-E, gør den ikke?
Her promenaden Avenida Colombia…
… med de mange kattestatuer…
… og hér Alexandre Pétion, https://en.wikipedia.org/wiki/Alexandre_Pétion
Udsigt til park og bjerget med de tre kors på toppen.
De tre kors, Cerro de las Tres Cruces (Three Crosses Hill).
Iglesia Ermita.
Indenfor her.
Flotte mosaikvinduer.
Et af byens kendte varetegn: The Trumpet of Niche Monument.
Byens rådhus, måske?
Monument for den columbianske forfatter Jorge Isaacs (April 1, 1837 – April 17, 1895); https://en.wikipedia.org/wiki/Jorge_Isaacs
Floden krydes igen.
Byens domstol eller sådan noget, flot bygning!
Monument for faldne soldater.
Iglesia de San Francisco de Cali; Tripadvisor skriver: “The Iglesia de San Francisco is a prominent 18th-century religious landmark located in downtown Cali, Colombia. Famous for its 23-meter brick Mudéjar tower, it blends Christian and Islamic architecture and houses neoclassical interiors, a baroque altar, and a museum.”
Indenfor hér, absolut nydeligt.
På gaden igen og forbi Gobernacion del Valle del Cauca.
Pænt anstrengende at køre en bod her med alle de duer.
Videre rundt i gadebilledet og mange skønne indtryk.
Så forbi en række gamle museer, jeg valgte for en gangs skyld at springe over.
Endnu et “Havana”-hus.
Senere, tilbage på hotellet: kom i snak med løbsarrangøren Luis Posso, som jeg talte godt med, han inviterede mig med et VIP-armbånd og på den måde indeholder beretningen jo nogle billeder, som man nok ikke almindeligvis kan håbe på at få. Tusind tak, Luis, det var uforglemmeligt!
Kort afslapning på værelset…
… og så afgang kl. 14 mod Cristo Rey, det mest kendte varetegn for Cali.
Her er vi kommet godt op i “ecoparken” med flot udsyn mod de lavere Andesbjerge…
… faktisk ligger Stillehavet lige på den anden side af bjergene.
Opad hér.
Flot udsigt over Cali… det ser helt fladt ud, det var det så IKKE helt under maratonløbet!
Her er den så, Cristo Rey. https://en.wikipedia.org/wiki/Cristo_Rey_(Colombian_statue)
Læg mærke til skyen til højre… få sekunder senere PISKEDE det ned med regn, så vi måtte søge ly i turistcentret.
Tiden blev fordrevet med bl.a. at se på disse flotte naturfotos fra Columbia, tak for lån til fotograf Gabriel Borrero m.fl.
Så fik vi lov, efter en vel 15 minutter, at gå ud og op til Cristo Rey… sendte unægteligt minder videre til Rio de Janeiro i Brasilien, hvor jeg løb i 2023; https://www.temperance.dk/blog/2023/06/19/rio-de-janeiro-marathon-2023/
Dette er vel næsten – bibelsk.
Ja, det er svært at afgøre, hvilke fotos der skal blive eller ej. De er allesammen gode.
TAK til vores underholdende guide på denne bustur.
Kl. 18 var der så pastaparty…
… til cirka denne udsigt fra 9. etage på Intercontinental…
… jeg startede med at tale med Yuki en halv times tid (!)…
… dernæst en ordentlig portion mad… og læg mærke til herren overfor…
… som jeg så OGSÅ kom i snak med, da Yuki gik. Vi ser selveste Dionicio Cerón, tredobbelt vinder af London Marathon i midt-90’erne og tidligere verdensrekordholder på halvmaraton… med andre ord: verdens bedste langdistanceløber for 30 år siden; https://en.wikipedia.org/wiki/Dionicio_Cerón
Jamen gisp, altså!! Vi havde bare en god samtale og “DC” var meget interesseret i mine forskellige rejsemål, Egypten bl.a.
Ja, lad os lige gå tilbage til år 1995 og London Marathon (spol frem til afslutningen, hvis det er, 13 min, inde i videoen); sikke en sejr, DC. Igen: kæmpe ære at sidde og tale hér en hel times tid.
Også en kæmpe ære at tilbringe selskab med Luis Posso, der her byder velkommen til middag og løbsevent.
Sidste stop denne aftensmad: columbianske løbere, til højre maratonløber Santiago Zerda, der satte ny PR, stort tillykke. Vi talte en del sammen ved frokosten søndag efter løbet også (se nedenfor).
SØNDAG – MARATÓN DE CALI 2026
Op kl. 02.30, morgenmad i lobby kl. 03.00, der var allerede fuld aktivitet blandt VIPs og eliteløbere, da jeg kom ned. Sådan ER det bare, når man tager til disse begivenheder: man GØR dét, der skal til.
Ventetid…
… som hér fordrives med, at en eliteløber fra Kenya binder MINE sko… meget morsomt…
… de var bare muntre og hyggelige, disse unge atleter. Klasse!
Til stor spas får vi hér demonstreret, hvordan eliteløbernes TO numre skal sidde både på ryg…
… og mave… sådan!
Godt så, afsted med bus kl. 03.30…
… efter godt 14 minutters køretur var vi så ved denne plads, Canchas Panmericana.
Ind ad smøge hér…
… og sidde i læ og varme i dette rum…
… der var lidt en sådan AA-stemning i rummet… “hej, jeg hedder George, jeg er eliteløber”…
… eller… måske var det bare min fantasi. Faktuelt er det, at vi her ser min nye ven David Karuiru Wanjohi (der bl.a. løb pace for Sifan Hassan i Sydney sidste år, hvor jeg jo også selv deltog (Major nr. 7, https://www.temperance.dk/blog/2025/10/12/sydney-marathon-2025/ ), tak for dette foto. Dernæst indfandt alvoren og koncentrationen sig hos eliteløberne, der blev varmet op osv.
I denne tidlige morgentime og på vej ud til starten, hej også til Luis Posso, som kunne smile med god grund og med stor stolthed: sikke en løbsbegivenhed, kun afholdelse nr. 2 men allerede et absolut top-klasse arrangement!
Ind mod starten…
… atleterne i handy-bikes var klar…
…. feltet af løbere var klar…
… tilskuerne var klar…
… eliteløberne var klar…
… Yuki var klar…
… og mange, mange kom for at få et foto med ham, her denne unge mand her (og ikke til ære for mig)…
… og så, kl. 05.00 blev løbet skudt i gang…
… afsted, afsted…
… og et kig bagud på denne prægtige start af Maratón de Cali 2020. Yay!
Ud i mørket, dette et kunstfærdigt foto, der følger flere “mere skarpe”, men helt nemt at tage billeder af ting i bevægelse i mørke med et lille kamera, det bliver det aldrig.
Venstresving hér…
… og ganske hyggeligt at løbe her, faktisk, rigtig god stemning blandt løberne!
Tilskuere og god opbakning, det var der sørme også, selv kl. 05.20 om morgenen. Imponerende!
Den første “lidt store” stigning på ruten, der på den ene side var flad, på den anden med en hel del småbakker hele tiden – på nogle stræk – og så med to-tre eksplicit “store” bakker, dette en af dem.
Der var godt med både vand og energidrik hele ruten igennem, selv for os langsomme løbere.
Multilande-løber Ariannita Gil fra Venezuela/Mexico overhaler, hun løb i dag sit marathon nr. 204 og land nr. 49, stort tillykke!
Tunnel forceres.
Ude igen hér.
Kig bagud, jeg stod ved væskestation.
Videre.
Super stemning!
Det smukke træ til venstre er det egentlige motiv hér.
Man fornemmer, der er nogle højdeforskelle i Cali, ikke?
Til venstre her ved “Toto Autos”, det må være MIN butik.
Man fornemmer af billederne nu, at der er langt mellem løberne, på dette tidspunkt her var jeg vel blandt de sidste 20 bagerste. Varmen, luftfugtigheden, det var bare svært. Jeg valgte helt bevidst at sætte helbredet først.
Ind mod centrum…
… trumpet-skulpturen til højre…
… og kæmpe stemning, jeg gjorde mit til at få smilene frem også.
Nydeligt, også selvom det ikke lige blev danset.
WALL-E skulpturen til højre og altså Intercontinental lige fremme (bag træerne).
15 km.
Foto desværre rystet, der var kraft i disse trommer hér.
Rundt og over floden, Intercontinental til højre nu.
Så ud på motorvejen…
Kig til venstre, hvor de hurtigere 15 km susede den modsatte vej (af os maratonløbere). Flot positur for den forreste løber der i hvidt.
Uha, dette var en af de store bakker, nok løbets stejleste.
Nu kom der MANGE 15 km løbere imod. Fin kirke i baggrunden.
Videre hér.
Vi kigger mod 15 km løberne på broen.
Der var ikke trængsel på min side af vejen.
Her var jeg blevet overhalet af politi-motorcykler, vi ser nok vinderen af 15 km løbet, Javier Peñaloza, https://www.instagram.com/javirun_/
15K løberne til venstre og mod mål, maratonløberne lige ud.
20 km.
Og halvvejs. Kræfterne var brugt op, dvs. sådan set ikke, men nu var der meget høje temperaturer og solindfald, i 1000 meters højde slider dét hurtigt, også selvom jeg var smurt godt ind i solcreme.
Ja, vi tæller stille og roligt opad. 23 km her.
24 km.
25 km.
Her det nok “yderste” kontrolpunkt. Der var et par andre steder, hvor der nok burde have været en måling også.
27 km.
En trofast tilskuer med opbakning, tak!
Få steder, som hér, var der lidt skygge at hente.
30 km, altid dejligt at nu til dette punkt i et maraton.
32 km og dermed 10 km tilbage, det skulle nok lykkes!
Endnu et yderpunkt, der bør være en måling hér.
Rundt og så ellers “mod mål”.
38 km.
39 km.
40 km. Det lykkes vistnok ligefrem at overhale en anden løber.
41 km – nu kunne man begynde rigtigt at glæde sig!
42 km, nu lige det allersidste…
… således ind mod målstregen…
… dér er den, Maratón de Cali 2026 og dermed “Columbia” kom i bogen. YAY !!!
Fin kirke passeres på vej tilbage mod hotellet…
… dér tillykke til denne unge mand, Carlos Silva De Jesus, som vandt handy-bike maraton i 2:03:29, stort tillykke! https://www.instagram.com/reel/DX4VcViRYwl
Sådan !
Et hurtigt bad og så ned til frokost, jeg satte mig sammen med Santiago Zerda helt til venstre i billedet, Santiago havde sat PR på maraton med 2.18.33, stort tillykke med dét! Vi talte om, at på en hurtig, kølig rute i fx Eindhoven (Holland) eller Valencia (Spanien), der ville han nok have fået en tid på cirka 2.13.
Forplejningen fejlede ikke noget…
… lækker burger og fritter blev fortærret.
Så direkte afsted til lufthavnen, hér er jeg videre i Bogota og venter på min flyver, denne gang over Paris og hjem til København (Danmark)…
… en lille snack mere, dette var så desværre IKKE så godt, dårlig eftersmag i mange timer, øv bøv.
TIRSDAG – MALMØ (SVERIGE)
Ja, det hører lige med, at jeg tirsdag eftermiddag og aften så tog et smut til Malmø for at se verdens bedste skakspillere i dyst ved årets TePe Sigeman turnering, jeg var i godt selskab med min egen træner (en dansk GM) samt aktiv spiller i turneringen Nils Grandelius samt træner for verdens bedste spiller igennem al tid, danske Peter Heine Nielsen, og verdens bedste, ja, dét er jo norske Magnus Carlsen. Turneringen talte adskillige spændende navne:
1. Magnus Carlsen (2840)
2. Arjun Erigaisi (2751)
3-4 Nodirbek Abdusattorov (2780),
Yagiz Kaan Erdogmus (2708)
5. Jorden van Foreest (2735)
6. Andy Woodward (2635)
7. Jiner Zhu (2546)
8. Nils Grandelius (2662)
Skak er den vigtigste hobby for mig nu, med længder dét, jeg bruger flest timer på, derefter kommer klassisk musik og først et stykke længere nede på listen (af prioriteter) finder vi “løb” i den daglige, altså. men nu går vi sommeren i møde i Danmark, så skal der ske lidt mere på løbetræningsfronten, tænker jeg.
Anyways, det var nogle spændende timer hér på Elite Plaza Hotel og efterfølgende middag på “Mando”, der “planke” kan så absolut anbefales! Således afsluttes en begivenhedsrig uge med både maraton og skak i verdensklasse, kan man være mere heldig? I think not.
vh. Tor Rønnow