Søndag d. 21 maj 2017 afvikles årets Telenor Copenhagen Marathon (TCM) i vort lands smukke hovedstad, godt 12.000 løbere skal prøve kræfter med den legendariske maratondistance finurligt snoret rundt om Københavns centrum og nærmeste brokvarterer, i år på en ny og interessant rute, som også passerer Frederiksberg Allé (elsket og kendt fra Copenhagen Half Marathon). Undervejs får man udsyn til så godt som alle eftertragtelige turistmål i byen, bedre kan det ikke gøres og i få storbyer, endsige hovedstæder, er det gjort så godt: TCM har en af verdens bedst anlagte maratonruter ud fra et oplevelsesmæssigt og repræsentativt perspektiv at regne. Faktum !

Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Telenor Copenhagen Marathon. Foto: Tor Rønnow

Denne lille guide vejleder dig i, hvorledes rigtig maratonhepning foregår. Del gerne rådene vidt omkring, så vi kan give løberne et drøn af en fest !

1. Dedikation - giv den gas, skrig og råb for fulde hals ! Pak genertheden og janteloven helt væk
2. Musik - tag en ghettoblaster eller nogle aktive højttalere med og blæs nogle kendte rock- eller popnumre ud i æteren
3. Bannere og skilte - gerne store, gerne sjove eller frække

God hepning handler om at skabe stemning for alle deltagerne, så hep på så mange som muligt, der kommer forbi, ikke blot de 10 sekunder, du lige sér en, du venter på eller kender. Maratondagen er en lang fest, og det er ikke meningen, du skal kunne tale på mandag ! GIV DEN GAS !

Hvad musik angår, så vælg nogle up-beat numre af f.eks. ABBA, Queen, AC/DC, Elvis eller andet tilsvarende "universelt", nogle numre som vækker følelser og skaber glæde og energi for menneskemængden, ja, både for løberne og de øvrige tilskuere. Vælger du fem-seks gode numre kan de sagtens køre på repeat i 3-4 timer, tænk på, at løberne kun hører 10-20 sekunder af sangene alligevel. Skru op for bassen og GIV DEN GAS !

Bannere, flag og skilte mv. er en hel "videnskab" for sig, nedenfor følger nogle eksempler på, hvad man kan give sig i kast med. Sørg for, at dine ting kan ses på god afstand og sørg igen for at skabe stemning og glæde for mængden. Suffix: GIV DEN GAS !

For det første behøver bannere ikke følge almindelig logik, de skal bare være nemme at læse og give smil og motivation...

Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Berlin Marathon 2013. Foto: Tor Rønnow

... så giv den fuld gas...

Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Telenor Copenhagen Marathon 2014. Foto: Tor Rønnow

... lav noget støj...
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
H.C. Andersen Marathon 2010. Foto: Tor Rønnow

... gør det evt. lidt vovet og frækt...
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Budapest Marathon 2008. Foto: Tor Rønnow

... og gerne med humor...
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Marine Corps Marathon (Washington) 2010. Foto: Tor Rønnow

.. og evt. med et stænk af sarkasme og offerrole. Alle ved jo, at maratonløbere er håbløse at leve sammen med, ikke ?
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Marine Corps Marathon (Washington) 2010. Foto: Tor Rønnow

Et af de nyeste og absolut geniale indfald er "powerbank", dét skaber altså bare godt humør for os, som trætte løber forbi.
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Valencia Marathon 2015. Foto: Tor Rønnow

En særlig variant af det gode humør findes man hos deltagerne selv, nemlig i form af udklædninger og sigende T-shirts...
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Boston Marathon 2007. Foto: Tor Rønnow

... nogle fordrer man løber "sammen"...
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Copenhagen Marathon 2009. Foto: Tor Rønnow

... nogle er meget grundige i så henseende...
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Marathon de Medoc 2008. Foto: Tor Rønnow

.. og andre tager tingene helt på deres egen skrællede måde.
Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
London Marathon 2009. Foto: Tor Rønnow

Jeg håber nærværende lille skriv vil være med til, at København giver alle løberne deres livs oplevelse. Måske interesserer du dig ikke for løb, nå, men kom alligevel og interessér dig for din by, dine medheppere og de mange løbere. Det ER festligt, og især når vejret er godt - og dét bliver det. Lad os sammen, allesammen, hjælpe løberne de forjættede 42 km frem til dette syn og målstregen !

Telenor Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Telenor Copenhagen Marathon - i mål. Foto: Tor Rønnow

Så derfor: Kom, kom, kom og GIV DEN GAS !

vh. Tor Rønnow