… og efter et langt rejsedøgn var jeg så i Kuala Lumpur (KL) fredag morgen, jeg fik mit værelse på hotellet, det udemærkede Four Points by Sheraton i Chinatown, med det samme…

… og sørme om jeg ikke også nåede at få lidt morgenmad (i stedet for den, jeg ville gå glip af mandag morgen); tak for dét.

God pointe hér.

Velkommen til Chinatown, Kuala Lumpur.

Og efter en ift. distancen alt for tidskrævende Uber-tur til KLCC og Petronas Towers…

… velkommen til EXPO…

… her ser vi søndagens program…

… samt maratonruten og, særligt vigtigt, cut-off tiderne undervejs og ved mål. De blev vigtige, disse cut-off tider!

Men først: Afhentning af løbsnummeret…

… maraton ind hér…

… det var hurtigt klaret, tak for dét. Super service og glade ansigter.

Jeg selv ser nok lidt sammenbidt ud her, det havde været en lang rejse med meget lidt søvn i 2 døgn.

Videre rundt på EXPO…

… runners wall…

… jeg tror, jeg var der.

Så ud i gadebilledet…

… og Petronas Towers, byens kendte varetegn og verdens højeste tvillinge-skyskrabere; https://en.wikipedia.org/wiki/Petronas_Towers

Det er vist ikke et menneske, men pæn er hun.

Hér indenfir i Mall…

… og hen for at købe billet til at komme op i tårnene…

… det viste sig, jeg skulle vente små 2 timer, så lidt mad i ventetiden.

Langt om længe, kl. 19.00, op i Petronas Towers…

… hér efter den første elevator…

… flot udsigt, sendte minder tilbage til Dubai Marathon og Burj Khalifa; https://www.temperance.dk/blog/2017/01/28/dubai-marathon-2017

Så blev det tid til at komme helt op…

… således på Observation Deck…

STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering … i Kuala Lumpur. Hvad? ??

… og et fint foto af søstertårnet. Dernæst med metro (!) tilbage til Chinatown og på hovedet i seng.

LØRDAG – BATU CAVES, CHINATOWN OG NATIONAL GRAND MOSQUE, KL
Udsigten fra mit værelser lørdag morgen, man bemærker, der var et 10 K løb i gang…

… og fra morgenmadsrestauranten udsigt mod “Merdeka 118”, den nu højeste bygning i Malaysia og verdens næsthøjeste; https://en.wikipedia.org/wiki/Merdeka_118

Efter morgenmaden ned i Chinatown…

… og den dér berømte Petaling Street; https://en.wikipedia.org/wiki/Petaling_Street

Det var fint at se området, men så heller ikke mere, det var ret fattigt og lidt for lidt kinesisk efter min opfattelse.

Tilbage på hotellet og i køligere omgivelser…

… tid til en forfriskning…

… kaffe og kage med flot udsigt.

Om eftermiddag så ud på en Viator-tur, første stop Batu Caves; https://en.wikipedia.org/wiki/Batu_Caves

Dette er en statue af hindu-guden Murugan; https://en.wikipedia.org/wiki/Batu_Caves_Murugan_Statue . Murugan er søn af Shiva; alt dette sendte gode minder til Mumbai Marathon 2024: https://www.temperance.dk/blog/2024/02/08/mumbai-marathon-2024

Ok, op til selve kalkstenshulen, de var ret stejle, de trapper der.

Her er jeg oppe…

… og ind til templet derinde…

… Sri Velayuthar Themple; https://www.youtube.com/watch?v=HSKjnYzS6wo

Derefter op til det næste, lille tempel…

… og dermed farvel til Batu Caves…

… bemærk den lille unge…

… her er jeg helt nede af trapperne igen og inde i tempel ved foden…

… atter engang fløj tankerne tilbage til Mumbai, det var en stor oplevelse dér sidste år.

Ok, videre til næste stop: Thean Hou Temple; https://en.wikipedia.org/wiki/Thean_Hou_Temple

Man tilbeder den kinesiske søgudinde Mazu; https://en.wikipedia.org/wiki/Mazu

Dagens sidste stop: National Mosque Malaysia; https://en.wikipedia.org/wiki/National_Mosque_of_Malaysia

På med tøj til at skjule bar hud…

… et kig indenfor hér, der er kapacitet til i alt 15.000 mennesker. Sendte minder til både Islamabad i år, https://www.temperance.dk/blog/2025/02/05/islamabad-marathon-2025, og Turkmenistan sidste år; https://www.temperance.dk/blog/2024/11/18/turkmenistan-challenge-2024

Gamle versus moderne bygninger her, en af de moderne værende mit hotel.

Og netop tilbage på hotellet og ved aftensmaden denne flotte udsigt…

… det var en smuk aften, så derfor en stribe fotos.

Petronas Towers, Kuala Lumpur, 2025.

Mens jeg ventede på maden kunne jeg studere vejrudsigten for søndagen, det tegnede varmt.

Så kom pastaen og det var et kongeligt, utroligt velsmagende måltid! Verdensklasse!

Langsomt stødte aftenmørket til…

… og udsigten blev blot flottere og flottere. Dejlig, dejlig aften på hotellets terrasse.

Det var næsten fuldmåne.

Lidt lidt is at løbe på…

… og så ellers godnat. Dvs., grundet jetlag fik jeg sovet nul – 0 – minutter, vækkeuret skulle ringe kl. 01.25.

SØNDAG – KUALA LUMPUR MARATHON 2025
Og det gjode det! Nu så vejrudsigten sådan her ud:

Dette var min “morgenmad”…

… afsted og med Uber kl. 02.30 om natten.

Godt 10 minutter senere fremme ved startområdet, som allerede var pakket med mennesker. Vildt nok.

Efter toiletbesøg – og der var fin kapacitet – hem mod feltet…

… jeg skulle starte i “Pen 5”, den sidste af alle startgrupperne…

… her er det tæt ved, starten går…

… mange forventningsfulde løbere…

… og med et offset på godt 8 minutter blev det så vores tur her…

… så var vi i gang med Standard Chartered Kuala Lumpur Marathon 2025. Yay!

En stribe kilometer i mørke…

… 4 km…

… og 5 km her, tilstrækkeligt med lys til et skarpt foto.

6 km i mondæne omgivelser…

… vi ser fx en Louis Vuitton butik længere fremme…

… og modløbende mennesker her…

… og kort efter de 8 km, udsigt til Petronas Towers by night. Fra gaden og Kuala Lumpur Marathon 2025.

Videre.

Så kom de første 10 km i bogen.

Det var faktisk ret varmt og luftfugtigt, ikke helt så slemt som ved Singapore Marathon, men det mindede bestemt derom; så tankerne strøj tilbage til mit løb i Singapore i år 2018 og hvordan man egentlig takler disse varme og fugtige forhold (man tager det med ro!); https://www.temperance.dk/blog/2018/12/28/standard-chartered-singapore-marathon-2018

Videre.

Her bliver vi overhalet af den førende løber på halvmaratondistancen, de var startet længe efter os.

Selvom mit tempo var lavt, var der stadig masser af løbere omkring mig, altså maratonløbere. Sådan var det hele turen, det er ellers sjældent sådan.

Betalingsanlæg på motorvejen forceres.

14 km.

15 km.

Denne bro er vist en fest af lys og farver om aftenen (men ikke om natten)…

… dog flotte blå pærer hér…

… hvor vi kort efter sagde farvel til de mange halvmaratonløbere, der overhalede…

… videre hér…

… og for anden og sidste gang udsigt til Petronas Towers fra løbsruten. Man ser tydeligt gangbroen imellem de to tårne, hvorfra jeg tog billeder fra fredag aften.

17 km.

18 km.

Atter igennem et betalingsanlæg.

19 km og så småt en lysning af himlen…

… frem mod første check point…

.. jeg var vist godt 50 minutter “foran”, det skulle vise sig kritisk vigtigt!

Solen er ved at stige op…

… billederne ændrer karakter…

… og her løber vi frem mod check point nr. 2…

… jeg var stadig ok “foran” her ved de 24 km.

Ruten havde sine højdemeter, her går det faktisk pænt opad.

Og så, lidt nedad også. 25 km er klaret.

Jeg tænker, skiltene siger de lokale noget, men ellers kan vi da læse “Batu Caves”, dét kender vi allerede lidt til.

Stadig lange skygger, så helt op var solen så heller ikke kommet.

28 km.

30 km og dermed 12.2 tilbage, nu skulle dette her bare overståes og vel at mærke: med en gennemførsel!

31 km.

32 km.

32 km efter 5 timer, dvs. minus off-set havde jeg godt 2 timer og 5 minutter (lidt mere, faktisk) til de sidste 10 km. Det var nu så varmt og opslidende, at jeg valgte at gå… med fokus på både pace og tidspunkt på dagen, jeg vidste jo, at målet ville lukke 10.45 sharp.

33 km.

Hér vender soldaterne rundt…

… klokken var 09.00…

… og altså, som man kan se på det gule skilt, med 50 minutter “i banken”. Altså: 1 time og 44 minutter til 8.3 km. Det måtte simpelthen ikke glippe!

35 km.

Et af de ganske få steder på ruten, hvor vi kortvarigt kunne søge lidt skygge.

37 km…

… og 1 time og 7 minutter til de sidste 5.2 kilometer. Man tænker: nemt! Men nej… der skulle kæmpes for hver meter i denne varme.

Man fornemmer måske på disse fotos, hvor luftfugtigt det var… umuligt at holde linsen helt tør.

38 km.

Tydeligt er det også, at alle omkring mig gik.

Eller strak ud. Her 39 km.

“Selvfølgelig” skulle vi lige kæmpe med 3 bakker på de sidste 4 km…

… således fint udsyn hér…

… nedad…

… 40 km…

… næste bakke op…

… og ja, denne tur måtte IKKE ende med en DNF, det ville være forfærdeligt.

Flot udsyn, igen.

41 km… og med 20 minutter til 1.2 kilometer, så var den vist hjemme, selv uden at løbe. Hvorfor risikere at falde om? (som flere gjorde, ambulancerne havde arbejde!).

Kom så!

500 meter til mål…

… U-vending hér…

… og så ind mod stadion…

… stemningsfuld velkomst…

… en 3/4 atletikbane rundt…

… og så frem mod målstregen…

… hér er det (næsten) klaret, min sluttid blev 7.00.44, sikke en lettelse at være kommet igennem.

Hen og få medaljen…

… og ja, så sad jeg her i vel 45 minutter for at komme mig.

Farvel til Merdeka Stadion og den høje bygning af samme “fornavn”, jeg gik forkert, så jeg endte med at bruge 1.5 time til fods inden jeg var tilbage på hotellet. Dét var ikke det ønskede.

Kl. 17 samme eftermiddag: afsted til ludthavnen: Uber til centralbanegården, derfra eksprestog til lufthavnen. Dette er måden at færdes på!

I lufthavnen: luksuriøse indtryk…

… lidt forplejning…

… og så ellers en lille selvtilfredshed over at have kastet sig ind i dette eventyr, som heldigvis endte godt.

Tilbage i Danmark og i selskab med denne dejlige fyr her, vi spiller meget skak, han er dygtig.

Det var dét for denne gang, tak for at læse med.

vh. Tor Rønnow