Race report Ashgabat Marathon 2024 (Turkmenistan)

Race summary	Ashgabat Marathon 2024
Country	Georgia
Date	27.09.2024
Weather	10-18 degrees C, partly cloudy, no wind
Pro	Good organisation, nice people, flat easy race course
Con	Missed my flight in Istanbul and a whole day in Turkmenistan
Time	5.06.34

LØBSBERETNING ASHGABAT MARATHON 2024 (TURKMENISTAN)

LØBSBERETNING TURKMENISTAN CHALLENGE / ASHGABAT MARATHON 2024
Her er min løbsrapport fra et af verdens mest lukkede og “mystiske” lande, Turkmenistan, det femte såkaldte -stan land, jeg har løbet i, nu mangler der to for mit vedkommende, nemlig Pakistan – jeg tager til Islamabad Marathon i januar 2025 – og så Afghanistan, som evt. kan blive muligt efter “Vatican Express”-modellen, dvs. med et par få hundrede meters løb inde i Afghanistan og så resten i Pakistan (mit forslag, faktisk).

Anyways, nærværende løbsrapport dækker et kort, men heftigt rejseforløb, hvor der blev løbet maraton i hovedstaden Ashgabat søndag og efterfølgende et 10K løb i ørkenen ved “Gates of Hell”, 5 timers kørsel fra Ashgabat. Turen var for mig del ikke uden skuffelser, læs mere om dette nedenfor.

Hér 3 uger senere, tænker jeg ved gennemsyn af disse billeder: Var dette virkeligt? Oplevede vi dette her, sådan rigtigt? Det gjorde vi! Og ingen tvivl om, at netop denne maratontur indprinter sig som en af de allermest specielle og eksotiske igennem tiden, helt på højde med Antarktis, Vietnam, Petra og Sydney, ikke for selve maratonløbet, men for destinationen: Turkmenistan! Se selv hvorfor.

vh. Tor Rønnow

FREDAG – AFREJSE FRA KØBEHAVN
Min rejse gik over Istanbul og dét viste sig at blive en ulykkelig historie…

… flyet fra København var forsinket og jeg nåede ikke natflyveren til Ashgabat, så kl. 3 lørdag nat blev jeg indlogeret på dette værelse af Turkish Airlines, et hotel 1 times kørsel fra lufthavnen, 20 etager fyldt med kede-af-det mennesker, der var i tilsvarende situation: “missed connection”. Pænt vanvittigt.

LØRDAG – (AFREJSE TIL OG) SEIGHT SEEING I ASHGABAT
Ja, så JEG tilbragte dagen på hotelværelset lidt uden for Istanbul…

… og maratongruppen var på en heldagstur rundt i Turkmenistan, vi ser lige på globen herunder, hvor det er, Turkmenistan i det hele taget ligger… https://en.wikipedia.org/wiki/Turkmenistan

… og det var som nævnt hovedstaden Ashgabat, der blev vist frem. https://en.wikipedia.org/wiki/Ashgabat
https://www.rejsrejsrejs.dk/rejsemaal/asien-rejseartikler/turkmenistan/turkmenistan-verdens-maerkeligste-land/

Nedenfor følger således en stribe fotos, som jeg venligt har lånt af de andre løbere, jeg så kun selv – og på afstand – brudstykker af disse forskellige seværdigheder, men føler alligevel lidt, at jeg har “været der”, måske fordi, at den gennemgående kommentar fra løberne var: “det hele var tomt!”. Så måske er netop det at blot se skallen en form for retvisende oplevelse, selvfølgelig ikke at ersatte med at have været der RIGTIGT, men sådan tæt på? Måske ikke.

Ok, vi starter med at se de næsten helt tomme veje i denne hvide by, bygget af marmor!

Alt synes at være IMPONERENDE og dækket af guld…

… fx denne hund… og skal lige love for, de har STORE HUNDE i Turkmenistan!
https://eurasianet.org/turkmenistans-president-gets-his-golden-dog
https://en.wikipedia.org/wiki/Central_Asian_Shepherd_Dog

Ashgabat kaldes den HVIDE BY, selv trafiklys mv. er malet hvidt og ALLE biler SKAL være hvide (eller lysgrå). Faktisk et ret fedt tiltag, man må sige, det giver et ekstremt smukt bybillede.

Ashgabat Congress Palace, Ashgabat, Turkmenistan; https://en.wikipedia.org/wiki/Presidential_Palace,_Ashgabat

Constitution Monument; https://en.wikipedia.org/wiki/Monument_to_the_Constitution

Bjergene nær Ashgabat hedder “Kopet Dag”, en 650 km lang bjergkæde, som når helt til Iran; https://en.wikipedia.org/wiki/Kopet_Dag

Ruhnama er “Biblen” for det Turkmenske folk, en form for manual for, hvorledes folket skal leve, skrevet af deres præsident Saparmurat Niyazov (i perioden 1990-2006); https://en.wikipedia.org/wiki/Ruhnama

Alem Center, med verdens største indendørs pariserhjul (Ferris Wheel); https://en.wikipedia.org/wiki/Alem_Cultural_and_Entertainment_Center

Flot udsigt over den hvide by, Ashgabat, Turkmenistan.

Memorial Complex «People’s memory»; mindepark for de faldne soldater fra 2. verdenskrig samt fra det store jordskælv i 1948; https://en.wikipedia.org/wiki/Halk_Hakydasy_Memorial_Complex

Mere interessant læsning hér: https://broaderhorizons.com/turkmenistan-adventure-travel/

Udsigt til Yyldyz Hotel, Ashgabat, Turkmenistan; https://yyldyzhotel.gov.tm/en

Wedding Palace, Ashgabat; https://en.wikipedia.org/wiki/Wedding_Palace_(Ashgabat)

Monument of Neutrality ; https://en.wikipedia.org/wiki/Neutrality_Monument

Udsigt til en nyanlagt park og den hvide by i horisonten.

Independence Monument; https://en.wikipedia.org/wiki/Independence_Monument_(Turkmenistan)

De er nogle stolte, egne nogle, disse “Turkmen”, både i statuer og i levende live.

Absolut enestående smukt!

På alle disse fotos: læg mærke til, der er INGEN mennesker! Tænk sig, hvordan det havde VRIMLET med turister, hvis dette her lå i et åbent land.

Dette billede her afslutter så den tur, jeg ulykkeligvis ikke selv var en del af.

Henad kl. 16 var min egen tilværelse nået tilbage til Istanbuls kæmpelufthavn…

… tak for hyggelig snak til denne svenske familie, der skulle til Oman (og også havde tabt en rejsedag)…

… hjertet var ikke ligefrem fyldt med kærlighed til Turkisk Airlines…

… måske mere til Thomas Bentsen, der var ankommet sent lørdag eftermiddag og vi var nu to på vej til Ashgabat, vi skulle rejse hele natten… ja, vores maskine var 2 timer forsinket… SUK…

… hér flyver vi ind over Ashgabat med landing kl. 03 søndag nat…

… landing i Ashgabat International Airport… https://en.wikipedia.org/wiki/Asgabat_International_Airport

Set i natten, denne pragtfulde bygning, som jo sendte minder til Baku, er et hotel for eliten / regeringen.

Thomas og jeg ankom vores eget hotel kl. 05.00 præcist, ja, visa-procedure og PCR-test (ren idioti) tog 1.5 timer… og vi havde nu 1 time (!) til at gøre os klar til løbsstart kl. 06.00. Uha. Jeg tænkte en del på, hvordan sådan noget hér skulle gribes an og om kroppen overhovedet kunne holde til det? Tænkte, at hvis det nu havde været et 24-timers løb, så havde de første 16 timer været behagelige med 0 km belastning. Så mon ikke, det skulle kunne gennemføres, trods alt, det maratonløb der?

Det kom jo an på en prøve…

Turkmenistan Challenge / Ashgabat Marathon 2024 - Tor Rønnow

… her er vi klar til at starte…

… og så afsted, ud i mørket…

… der var ok lys, så pandelampen blev hurtigt kastet igen.

Her følger billeder fra min næstsidste runde (af 20)…

… det var dén runde, indrømmet, ikke særligt spændende…

… men jeg kunne glæde mig over at være godt løbende, utroligt nok…

… teknisk en sub-5 tid, bedste i 15 måneder for mit vedkommende…

… et enkelt foto fra den afsluttende epilog, som viste sig at være næsten 1 km for lang…

… så til trods for rejseri hele natten osv. samt mindst 15 mistet pga. toiletbesøg (i totalt mørke!), depoter mv., så endte jeg alt i alt op med en sluttid på 5.06.34 og en samlet distance på mit GARMIN på 43.7 km.

Så jo, det var en GLAD TOR, der stod hér…

… bang, the job is done…

… og TAK til dagens trofaste og venlige depotmænd!

Senere frokost…

… Thomas, Pei og Heidi…

… og ok velsmagende kyllinge-biks, jo, det gjorde godt at nå hertil!

Der var dog ikke tid til at hvilke, ud på tur… første stop “Old Nisa”…

… et UNESCO-site, hvis oprindelse går helt tilbage 250 år BC, kendt for bl.a. Mithridates I the Great; https://en.wikipedia.org/wiki/Nisa,_Turkmenistan

Udlagt på en anden, lidt mere kynisk måde: en samling jordhuller og ruiner, som vi betalte penge for at fotografere.

Sjovt var det dog at “tale” med disse unge mennesker i deres flotte dragter…

… de fejrede vist en eksamen eller sådan noget.

Ok, ind og kigge på herlighederne…

… formationerne sendte minder til Riyadh Marathon og Diriyah (et tilsvarende UNESCO-site); https://www.temperance.dk/blog/2023/02/28/riyadh-marathon-2023/

Hér udsigt til den 26-km lange, marmorbelagte vandresti ved Ashgabat, som også var flot oplyst om natten.

Yes, jeg var hér, nok ikke lige et sted, man drøner forbi i tide og utide.

Således farvel til Old Nisa, Turkmenistan, det var begyndt at regne og blive koldt.

Her fremme ved næste udflugtsmål…

Mausoleum of Saparmurat Niyazov (tidl. præsident); https://aboveborders.net/turkmenbashi-mausoleum/

… samt Turkmenbashy Ruhy Mosque; https://en.wikipedia.org/wiki/Türkmenbasy_Ruhy_Mosque

Vi kigger først på mausolæet…

… og dernæst den kæmpestore, utroligt smukke moske…

… indenfor hér…

… hvor vi beundrede det hypnotiske smukke loft… er det delvist falsk perspektiv eller ikke?

Salen har plads til +10.000 bedende på en gang!

Dette kunne man bare blive ved med at kigge på!

Men videre skulle vi jo, hér udenfor igen…

… det var en god oplevelse! Nu tog vi dog tilbage til hotellet og fik hvilet 1 times tid.

Kl. 17.50 stod man så med en CIRKUS-BILLET i hånden…

… ja, sørme ja, og vi skulle se heste og alt muligt…

… der var sågar (desværre) vilde dyr…

… men først og fremmest disse utroligt smukke, stærke heste. Racen hedder Akhal-Teke, hurtige og intelligente dyr, det fik vi smagsprøver på efter pausen. https://en.wikipedia.org/wiki/Akhal-Teke

Ok, forestillingen skulle til at begynde her i “Turkmen State Circus”; https://en.wikipedia.org/wiki/Turkmen_State_Circus

Smukke, unge damer… populære i alle lande…

… meget æstetisk…

… og fuld blæs på husorkestret, de gjorde det ret godt, synes jeg.

Efter pausen optræden med heste, dét, vi nok havde set mest frem til… de er jo ferme med de krikker der… der er ligefrem en national helligdag tilegnet hestene: https://www.nationalgeographic.com/travel/article/turkmen-horse-day-ashgabat-akhal-teke

De er virkeligt stærke, disse heste… og som man kan se, ret tynde.

Dette var vel aftenens højdepunkt…

… og dermed farvel til forestillingen, det var et hæsblæsende show i esktremt højt tempo, jeg har kun vist en brøkdel af indslagene med ovenstående fotos.

5 minutter efter sad vi hér…

… ok dejlig mad…

… skål og tillykke med dagens maratonløb!

MANDAG – GATES OF HELL 10K
Godmorgen til denne udsigt fra mit hotelværelse…

… Ashgabat, den hvide by…

… ned til morgenmad…

… fin spisesal..

… lidt mindre fin morgenmad… man fornemmer, landet er “fattigt” for meningmand, herunder maratonturister…

… men selskabet var hyggeligt og vi blev mætte; alt var godt.

Tilbage på værelset så jeg lidt Turkmenistan stats-TV, en parade af selvros, vistnok i anledning af åbningen af en ny park eller noget.

Ja, disse husblokke af marmor (!) er bare fantastisk smukke. Og tomme for mennesker (?)

Vi skulle jo løbe et 10K løb senere på dagen, hermed klar!

Et sidste blik på den hvide stad i dagslys…

… tid til at tage afsted…

… snart var vi ude af byen…

… ja, i ørken omgivelser, faktisk; Karakum Desert; https://en.wikipedia.org/wiki/Karakum_Desert

Vand så man ikke meget af; vi holdt en kort pause hér.

Derefter videre… bilerne tumlede rundt på vejen for at undgå de kæmpestore huller is asfalten.

Og kamelerne skulle vi også udenom.

Senere: frokostpause.

Gårsdagens suveræne vinder af maratonløbet, Alex Scherz fra Schweiz, indbegrebet af cool…

… og ditto for Thomas Schaller og Jack Haug (“vores bil”). Hyggeligt!

Landskvinde Heidi Johansen havde det stramt med bilernes rykken frem og tilbage…

… stakkels lille pus.

Camel, Karakum Desert, Turkmenistan, October 2024.

Ok, senere stop ved dette “sink hole”; https://en.wikipedia.org/wiki/Sinkhole

Sendte minder til et ditto i Oman (og til Muscat Marathon); https://www.temperance.dk/blog/2019/02/07/muscat-marathon-2019/

Yvonne gav endu et 5-stjernet foredrag.

Derefter videre de sidste 23 km mod dagens hovedattraktion…

… hér ankommet…

… til “Gates of Hell”, formelt: Darvaza gas crater, et krater, hvor der brænder gas fra undergrunden; https://en.wikipedia.org/wiki/Darvaza_gas_crater

Utrolige scener… men det helt store “scoop” kom først ved mørkets frembrud, se senere.

Hér ser vi på et kort, hvor Gates of Hell ligger henne; 274 km fra Ashgabat!

Ok, så skulle til at løbe dette 10K race…

… de sidste “forberedelser”…

… gruppebilleder inden start…

… og så afsted…

… så hvor maratonbillederne næppe kunne siges at være interessante…

… så kom der hér masser af herlige fotos fra dette lille ørkenløb, 2 gange på sammen rute frem og tilbage.

Vores guide deltog også, herligt.

Aziz Elkardoudi and Yvonne Dubois.

Wojtek Machnik fra Polen; +170 maratonlande!

Der blev boret efter gas hér, det tog desværre lidt af trykket fra krateret, så det er ikke helt så “imponerende”, som tidligere (men godt for miljøet).

Dette sendte gode minder til Petra Desert Marathon i Jordan, hvor der også er en herlig ørken-sløjfe;
https://www.temperance.dk/blog/2019/09/16/petra-desert-marathon-2019/

Dagens overlegne vinder, David Field (Australien), løber imod. 10K i 46.04 dagen efter et maratonløb og efter 6 timers bilkørsel, det er sgu i orden!

Jack Haug.

Og Fedtmulen.

Heidi Johansen, Danmark, vindende kvinde.

Thomas Bentsen, Danmark.

Arkadiusz Babij, Polen.

Szymon Babinski, Polen.

Adel Erdaty.

Her vendepunktet…

… og så tilbage til krateret. Dette skulle vi altså to gange for de 10 km.

Deneen Chin, USA.

Vores allesammens løbsarrangør: Ziyad Rahim, Pakistan.

Karen Michelsen, Canada.

Klaus Egedesoe, Denmark (+110 maraton lande!)

Thomas Godlewsky, Tyskland.

Sally Shreeves, USA.

Warren Dsilva, Indien.

David Field ude på runde 2.

Jack Haug.

Heidi Johansen.

Piotr Bojka, Polen.

Arkadiusz Babij.

Thomas Schaller, Szymon Babinski.

Vores guide til venstre og Thomas Bentsen.

Udsigt til en af flere “lejre”, hvor man formentlig kan bo ifm. besøg ved krateret.

Her er jeg så tilbage ved krateret / Gates of Hell…

(.. et godt foto fra Ziyadh / tidligere…)

… lige det sidste stykke rundt…

… vendepunkt ved bilen…

… og så ud på runde 2, hvor jeg så ikke tog billeder, men prøvede at løbe lidt igennem.

Således i mål godt 35 min. senere, 10K i 1:11:43 (uden at gøre noget for det). Det er vel godkendt dagen efter et maraton og med dette samlede “program” de sidste par døgn.