Et par hurtige billeder... man kan næsten se på forhånd her, at det tegner tungt.
Her er jeg fremme ved startbænken, jeg startede lidt før de andre (efter aftale med løbsarrangør Christian Hottas).
Nemlig.
Det er et naturskønt område med mange fugle, ja sidste gang så jeg også en hjort og en frø. Så deeet...
Der er mange oberservationsposter med info om dyrelivet.
Så tilbage til overskriften... hvor fedt er det lige at løbe marathon, når maven laver biks... først efter to timer fik jeg 'løst' problemet efter at have fået lidt papir af en iøvrigt flot løbende Michael Bass fra Hamborg... det er sgu første gang, jeg har været på stort ude i busken under et løb.
På sidste billede kan man fornemme, at universets mørke har sænket sig over vinteren her i det nordlige Tyskland.. her kom der tre stavgængere med pandelamper.
Ja.. som nævnt blev løbet en mindre katastrofe for mig, mine ben blev så tunge, at det føltes som om, at jeg ved hvert skridt hev en hel tektonisk plade med mig... så der er vist kun at sige... det er en OM'er... op på thaipigerne igen... (er gået væk fra det med heste
) og tilbage med godt humør til næste løb.Det er bare deili.
vh. Tor
Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/