Rikke Steen Olsen Marathon #100
Weekenden forinden dette løb her deltog jeg i Skinnermaraton (læs her: ), og erfarede, at det var søde Rikkes maraton nr. 99, og at nærværende jubilæum stod for døren. Løbet var udsolgt. Øv! Men, men, på mirakuløs vis kom jeg både på venteliste og derfra ind på selve deltagerlisten, og havde derfor den glæde at være med til at fejre den store dag for Rikke Steen Olsen og altså hendes magiske maraton nr. 100. Løbet var desuden mit eget nr. 365, også et lidt magisk tal, nemlig et helt år med maraton! 365 dage.
Løbet blev kyndigt arrangeret af “Marathon PopUp” ved Henrik Birkedal Hansen og crew, alt klappede til sidste detalje, og som vi kan se i billederne nedenfor blev løbet afviklet på en ofte naturskøn rute i og omkring Valbyparken (kun få km fra København centrum!).
TAK, Rikke, fordi der blev plads til mig, det var fantastisk at være med til at fejre dig og se dine glæde og stolthed. Sådan!
vh. Tor Rønnow
BILLEDER FRA RIKKE STEEN OLSEN MARATHON #100
Her ankommet søndag morgen ved Valbyparken, det var allerede virkeligt varmt, sådan kl. 07.30 denne smukke augustmorgen. Vi ser dagens hovedperson Rikke i grønt skørt.
Lise Friis til venstre…
… og Rikke poserer for flere billeder til at forevige dagen.
Hvordan blev vejret mon ? Der var tid til at tjekke de sidste informationer.
Nå, så blev der budt velkommen…
… dernæst gruppebillede…
… og så frem mod start…
… og så ellers afsted…
… der skulle løbes 6 identiske runder…
… her Peter Olsen i front af billedet…
… og videre…
… og se nu…
… en stor sø…
… eller vent…
… det var (og er) det jo ikke…
… dét vender vi lige tilbage til igen. Vandet hedder “Kalveboderne”. Faktisk.
Kig bagud.
Henover sti under reperation.
Og kort efter atter grønne omgivelser.
Tænk sig, alt dette er godt 7 km fra Rådhuspladsen, dvs. fra centrum af København.
Solen var allerede nådesløs.
Café Syd passeres…
… rundt hér…
… en lille sløjfe for at få distancen ind…
… på billedet Frode Benedikt Nielsen, som jeg havde den fornøjelse at spille bindskak med UNDER selve løbet. Vi nåede godt 20 træk ind i et parti, herefter blev det ikke til mere, idet Frode løb halvmaraton (og desuden løb langt hurtigere end jeg). Men sjovt – og første gang for mig med et blindparti under et maratonløb. Jeg sendte Frode partiet om aftenen, men skal undlade at besvære de kære læsere hér med mere, vi havde hver især nogle ret grove “overseelser”.
Slut på lille sløjfe og tilbage igen mod selve Valbyparken…
Jeg tænker, dette er “huse” langs Hf. Musikbyen ?
Jeg er ikke kendt på disse kanter, ja, det er helt nyt for mig, at alt dette her overhovedet findes…
… dette område kaldet “Det Grønne Knæ” (tak, Hoplarik).
Her tilbage ved de majestætiske træer.
Flot, ikke ?
Her tilbage ved depot, hvor løbsarrangør Henrik Birkedal holdt stand – der manglede absolut intet i denne bod. Flot arbejde!
Nå, men 1. runde var IKKE slut, vi skulle lige igennem endnu en lille sløjfe.
Skyggen kunne vi godt bruge.
SÅ var runden ved at være afviklet, 5 mere af slagsen skulle vi ud på for helmaraton.
Dette billede er så taget på min 5 runde, vi ser nogle af de mange, som benyttede Valbyparkens frisbeegolf bane. Den slags havde vi netop talt om på arbejdet, det er åbenbart en større videnskab med alle de forskellige frisbees, nogle til at kaste langt med, nogle til at “putte” med osv.
Her langs Kalveboderne igen…
… og her ser vi, hvorfor det selvfølgelig ikke er en sø, det er jo Sjællandsbroen dér i horisonten!
Det er jo nydeligt, dette.
Lidt senere…
… fra dette kanalsystem…
… og dette områder med alpakaer og får…
… særligt alpakaerne sendte gode minder tilbage til januar, hvor jeg jo var i Chile: http://www.temperance.dk/blog/2020/02/17/magellan-marathon-2020/
Maria og Henrik.
Voksne mænd, der maler grafitti ved højlys dag ?
30 grader kl. 12 ? Mindst!
En “ekstra” vandpost, som gjorde godt.
Selv fuglene søgte aktivt skygge!
Fodboldbanen i Valbyparken. Hér har jeg faktisk spillet engang, sommeren 1993, dengang jeg var Ph.D.-studerende på Carlsberg Laboratorium, som ligger tæt ved. Jeg husker det meget tydeligt, ikke mindst da en af mine venner og medstuderende, der nu er professor ved Københavns Universitet, efter vor sejr meget usædvanligt gav følelserne frit løb desangående en “sportsbegivenhed”. Så jo, denne bane bærer minder, gør den. Dette er første gang, jeg har været hér siden da.
Nå, dette løb var ved at finde sin afslutning…
… forbi nu åben isbod…
… der blev hygget blandt de mange, der allerede var i mål…
… og efter sløjfen blev det så min tur til at takke af…
… således i mål, 42.2 km på en af årets allervarmeste dage, godt nok i en bundelendig tid, men hey, gennemført!
Tid til at slappe af…
… og til at ønske søde, dejlige Rikke et STORT TILLYKKE med de 100 maraton. Knus og møz.
Og chokoladekys.
Og dermed tak for denne gang, tak Rikke, tak Henrik.
