Isle of Man Marathon 2018
Her kommer så beretningen fra Isle of Man Marathon 2018, hvor såvel løb som rejse desværre skrev sig ind som noget af det værste, jeg har oplevet. Da en stor del af dette kan tilskrives dels uheld, dels helt personlige forhold (læs: min dårlige form), så skal beretningen læses med det forbehold, at andre kan have haft en helt anden positiv oplevelse.
Når det er sagt, så er der nu engang løbstekniske ting ved Isle of Man Marathon, som er kritisable, herunder særligt, at løbet afvikles på veje, hvor trafikken på ingen måde er lukket eller dæmpet, og det var alene på bilisternes nåde, at ingen kom til skade. Jeg synes, det er ubehageligt at løbe med biler, der suser forbi med 50-60 km/t i en afstand af 30-40 cm (hvilket skete et par gange for mig personligt). Dernæst kommer det forhold – som man også kan se på billederne – at vejene havde et stort hæld mod venstre, hvilket bevirkede, at man blev vredet skæv. Læg dertil et dårligt underlag på vel 90 % af strækningen, så har du opskriften på rigtigt dårlige løbeforhold!
Så desværre, det var alt ialt en skidt oplevelse, og weekendens samlede indtryk blev ikke bedre af indledningen på turen, som du kan læse om neden for.
vh. Tor Rønnow
Fredag
Turen startede med flyforsinkelse så stor – takket været de amatøragtige stewardesser hos Norwegian, der arbejdede så langsomt, at flyet udover forsinkelsen missede sin “slot” EFTER at være kørt mod landingsbanen – at jeg ikke nåede det næste fly i London Gatwick…
… så det blev til (formentligt ikke-kompenserede) ekstraudgifter på ny flybillet lørdag, tabt hotelværelse fredag, tabte oplevelser i Isle of Man og som på billedet ekstra udgift til hotelværelse i London, iøvrigt et aldeles rædselsfuldt hotel med en decideret ulækker og uhygiegnisk morgenbuffet. Tja, når det går galt, går det åbenbart rigtigt galt!
Lørdag
Humøret var lad os bare sige ret langt nede, men lørdag middag kom jeg så endeligt afsted mod Isle of Man, her ankommet efter godt 1 times flyvning fra Gatwick.
Derfra bus til Douglas, hovedstaden i Isle of Man. https://en.wikipedia.org/wiki/Douglas,_Isle_of_Man . Her ankommet til Hotel Empress…
… og mit ok nice penthouse værelse…
… med flot udsigt over vandet…
…… og mod “Tower of Refuge” / St Mary’s Isle, en af de få lokale attraktioner i byen. https://en.wikipedia.org/wiki/St_Mary%27s_Isle
“Tower of Refuge” / St Mary’s Isle, Isle of Man Marathon 2018.
Ganske fin udsigt fra sådan et hotelværelse, man kunne høre bølgerne og dufte det salte hav. DET var dejligt!
Udsigt til Douglas Promenade.
Så steg humøret trods alt lidt igen, og endnu mere under den lille gåtur på jagt efter noget aftensmad…
… her det udemærkede Hotel Empress endnu engang…
… og videre ned mod “centrum”…
… og kig den modsatte retning…
… forbi den flotte “Villa Marina”…
… og teatret i Douglas (der var ret besøgt senere på aftenen, faktisk)…
… og her et WWII-monument…
… mere…
… og videre ned ad Douglas Promenade…
… nemlig…
… ja, ganske ganske fint.
Og mere.
Stemningsbillede, Douglas Promenade, Hotel Loch.
“Tower of Refuge” / St Mary’s Isle, Douglas, Isle of Man…
… helt tæt på her. Det lignede mest af alt en lille Lego-borg. Man kan gå derover ved lavvande.
Jojo… det var vel et par fine indtryk…
… så… humøret var vel sådan næsten tilbage til “ok”. Næsten.
Douglas Promenade, August 2018…
… og mere her. Jaja, det er fint nok. Fly-tingen er næsten glemt. Næsten.
Her “Sea Terminal”, her blev man samlet op med bus til maratonløbet søndag morgen kl. 07.20, fin service.
“Family is everything”. Guess so.
Her en gammel kommunal bygning i Douglas, rådhuset måske, ligefrem ?
Den er jo ganske fin, pyntet med blomster og det hele.
Kort efter denne muntre statue…
… stemningsfuld…
… George Formby… https://en.wikipedia.org/wiki/George_Formby
… født blind og alligevel succes i livet, flot klaret må man sige!
Nå, som man kan fornemme var vejret ikke ligefrem udevejr…
… så jeg ledte efter et sted at spise…
… “Newson Trading” hovedkvarter var nok ikke lige stedet…
… stemningsfuldt, ellers…
… nedlagt banegård nok heller ikke…
… men jeg fandt et sted, det var ganske udemærket… og derefter hjem mod hotellet igen…
… hjem og gøre grejet klart…
… forbi en moderne bar her.. mon det var en Nexus 6 ?
Hvis nogen fangede referencen ?
Her en ligefrem romersk-agtig fontæne her..
… regnvejrsstemningsbillede…
… og en turist-hestevogn rullede forbi…
… dette billede siger vist det hele…. og i seng det var. Godnat!
Søndag – Isle of Man Marathon 2018
Op kl. 05.45, bad, på med løbetøjet…
… ned til speciallavet morgenmad lige til mig – tak Hotel Empress – og afsted mod Sea Terminal, hvor bussen henover bjergene afgik kl. 07.20. Sharp. Her er vi så efter turen – i tåge – ankommet til Ramsey, hovedbyen for løbets afholdelse.
Dette nuttede lille stadion var rammen for mål- og rekreationsområdet…
… herligt, ikke ?
Mållinjen, det skulle blive dejligt at nå hertil senere på dagen.
Nå, men først opsamling af startnummeret…
… sådan der.
Og så var der ellers 1 time til at slappe lidt af inden løbet, dejligt at kunne sidde ned og inden for, endda.
Nå… jeg kom lidt sent ud fra det sidste toiletbesøg og havde ikke helt fået med, at starten IKKE gik ved stadion, men ved vandet…
… så jeg løb absolut sidst henover startstregen…
… men overhaler dog hurtigt disse “Save the Rhino”-løbere…
… sender minder tilbage til London Marathon 2009. Tænk sig, det er allerede 9 år siden. http://www.temperance.dk/blog/stories/London_2009.htm
Videre – og sikke et stemningsbillede!
Mere.
Langsomt men sikkert kom jeg op på højde med de bagerste løbere…
… og kunne også nyde udsigten undervejs, den gav minder til såvel Thorshavn (http://www.temperance.dk/blog/stories/Thorshavn_Marathon_2011_Tor_Ronnow.htm) som Edinburgh Marathon (http://www.temperance.dk/blog/stories/Edinburgh_Marathon_2017_Pictures_Tor_Ronnow.htm).
Desværre blev det al for kort tid langs vandet…
… snart løb vi her…
… ok, også fin udsigt her da…
… og kort efter kom bakkerne så…
… dvs. “første”… dernæst et plateau, som man ser…
… det gik ganske fint…
… og der var endnu ikke så megen trafik, den kom desværre senere.
2 miles er i hus…
… og så ellers videre…
… det var heldigt, himlen så sådan her ud…
… for det havde jo styrtregnet hele natten…
… og vejrudsigten havde i ugens løb lovet netop dette regnvejr til løbsdagen…
… så dét slap vi i det mindste for. Flot udsyn her.
Videre…
… 3 miles…
… vi nærmede os nu næste gruppe af bakker…
… og især den mere alvorlige af slagsen…
… men først endnu et mellemstykke…
… mere…
… og så den hårde opstigning…
… mere stejlt end specielt langt…
… og så var dét sådan set overstået (bortset fra ruten jo lige skulle gennemløbes 1 gang mere for fuldt maraton). 4 miles og depot her.
Videre her…
… på “toppen” af ruten så at sige…
… lidt småbakker op og ned…
… og nogle længere, lige stræk…
.. og sine steder med flot udsyn…
… men “bjergene” i horisonten…
… 5 miles…
… det var bare at fortsætte…
… og varmt og luftfugtigt var det også blevet…
… så på den konto var det ganske drøje forhold at løbe under, overraskende hårde.
Flere indtryk…
… her nærmer vi os en rundkørsel..
… og et tiltrængt vanddepot.
Kort efter… al fysik sagde “løb til venstre”… men nej… vi skulle mod højre!
Så opad hér…
… igennem en bitte-lille landsby…
… “Meadow View”…
… og fint videre derfra…
… 7 miles…
… let op ad bakke…
… og videre mod Sulby (siger skiltet vist)…
… og med flot udsigt…
… dette er vel et af turens flotteste punkter…
… var dette her det hele værd…
… det var det vel.
Stemningsbillede, Isle of Man Marathon 2018.
Faktisk gik det nedad bakke på mange stræk herfra tilbage mod Ramsey…
… 8 miles her…
… og videre…
… pludseligt flere løbere omkring ?
Det var de hurtigste – og senere bare “resten” – af halvmaratonløberne, der var nået frem… selvom de var startet 1/2 time efter. Flot. Nå, 9 miles her…
… Sulby lige frem…
… nu var biltrafikken desværre begyndt at tage til.
Nå… en flot kirke passeres…
… i stadigt stigende temperaturer…
… 10 miles…
… og stadigt et stykke arbejde, der skulle gøres færdigt…
… no such thing as a free lunch…
… men ok, hér var det såmænd fint nok at løbe…
… og dejligt med lidt skygge af og til…
… 11 miles…
… flere halvmaratonløbere overhaler…
… depot, og så atter et langt lige stykke her…
… det begyndte allerede at blive tungt…
… og vi var ikke engang halvvejs… simpelthen for dårligt, at man kan løbe så skidt. Nå, 12 miles her…
… og kort efter mod venstre her…
… nu var første runde snart fuldendt…
… lige et grønt stykke først…
… og så ned mod Ramsey centrum…
… eller i hvert fald dér, hvor vi startede fra…
… fint gult hus passeres…
… smukt ned ad bakke…
… mere…
… og halvt på fortorv…
… man snirklede lidt rundt her…
… frem mod det afgørende venstresving…
… som vi kom til her…
… halvmaratonløbere susende mod mål…
… og jeg, ja, og vi maratonløberne, tog en runde mere…
… så videre ligeud mod vandet…
… flot udsyn her…
… over Mooragh Park…
… og her kom kysten så…
… nemlig…
… her er der drejet til venstre…
… og runde 2 (af samme som vi har set) er igang.
Atter smukt mod havet…
… og hov, nu var der kommet “underholdning” til venstre…
… hedder det BMX-cykler, de unge mennesker færdes på ?
Stemningsbillede, Isle of Man Marathon 2018.
Og et mere med den smykke kyststrækning.
Og endnu et. Ramsey, Isle of Man Marathon 2018.
Flot kig over havet og med klinten i horisonten…
… og dermed slut på havbillederne… her Mile 14.
Mile 15.
Mile 16.
Stemningsbillede…
… og et mere med de helt sorte køer her. Helt kulsorte var de.
Ballachrink Farm passseres endnu engang…
… Fedtmule was here.
Bakke op…
… og Mile 17.
Der var nu ret meget trafik, hvilket ikke var rart…
… men lad os hellere fokusere på de positive ting, fx den smukke natur…
… som her ved Mile 18.
Mile 19.
Slow ? Umuligt… det kunne ikke blive langsommere, end det jeg præsterede denne dag… så håbløst ringe og elendigt!
Gelly-beans hjalp dog helt klart på humøret og gav lidt ekstra kræfter…
… og ved 20 Miles skiltet begyndte man da også at kunne se en afslutning på dagen…
… så det var bare at fortsætte tålmodigt (men desværre med mange smerter grundet hældet på vejene)…
… der var ikke så mange løbere omkring her på runde 2…
… Mile 21…
… så det var en lille smule ensomt…
… Mile 22…
… og Mile 23…
… og det gjorde nok ikke noget godt for tempoet heller. Mile 24.
Mile 25…
… Welcome to Ramsey…
… kirke passeres…
… herfra var det ned ad bakke og så ind…
… Mile 26 og dermed kun 0.2 Mile tilbage at forcere…
… frem mod det allersidste sving…
… det kom hér…
… ind mod mållinjen…
… det var der ikke den store interesse omkring…
… her dog et par tilråb på de døende meter, tak for dét. Og dermed i mål ved Isle of Man Marathon 2018.
Op til herlig gratis og rigelig forplejning, klart og eentydigt dagens bedste indslag!
Bussen tilbage til Douglas gik kl. 15.15, her er vi på vej op mod bjergene…
… og snart oppe ved denne udsigt her over det landskab, vi havde løbet rundt i…
Og mere.
Snart var vi pænt oppe i højden…
… og kunne ret faktisk se noget, i modsætning til imorges…
… et toppunkt hér…
… og videre opad…
… stemningsfuld tur…
… og ja, det er bl.a. på denne vej…
… og med denne udsigt…
… fint, ikke…
… at det berømte motorcykelløb på Isle of Man afholdes. Tilsyneladende dét, landet er mest kendt for! https://en.wikipedia.org/wiki/Isle_of_Man_TT
… “bjergrestaurant” passeres…
… og så gik turen ellers nedad mod Douglas…
… meget fint også hér…
… her er vi nede i niveau…
… og fornemt at blive kørt lige til hoteldøren, mange tak !
Hvilket var nogenlunde hér.
Så kunne man atter slappe af til denne udsigt her…
… og selvom det var tillokkende, var der ganske simpelt ikke kræfter tilbage til at gå i baren og se “unmissable live sport”, men herligt skilt!
Så det blev ved udsigten…
… zoom in…
… og den lille borg igen…
… og til den anden side…
… det var der, vi kom med bussen…
… og ja… dette her kunne blive ved med bare at stirre på og lytte til. Der er nu noget ved havet!
Senere på aftenen var der en helt folkevandring ud til “Tower of Refuge” / St Mary’s Isle…
… mere…
… og tættere på…
… det var også en dejlig aften, så med dette godnat efter en lang og lidt for hård dag i løbeskoene.
Mandag
Hjemrejsedag, op til lidt blandet vejr…
… det viste sig nu godt nok til at flyveren denne gang (dag) kunne afgå rettidigt…
… så farvel til penthouseværelset i Douglas…
… svært at sige farvel til..
… men efter bustur var vi hurtigt i lufthavnen…
… (hvor vi bl.a. så dette så sande citat)…
… jeg havde slået følge med Thomas Godlewsky fra Tyskland…
… og mødte også svenske Jan Paraniak (til venstre på billedet) og Leif Karlsson, Jan havde søndag løbet sit maraton nr. 450 og Leif nr. 100, så stort tilykke (grattis) til begge!
Det var ikke helt denne maskine, vi skulle med…
… men en lidt større fra EasyJet. Her blev jeg så indfanget af en reklame i deres Traveller Magazine, at jeg efterfølgende har købt fra smykker fra BOING Jewellery (https://boingjewellery.com/), dem er jeg allerede ret glad for! Check det ud.
Nå, mellemlanding i Gatwick igen…
… og hjem med Norwegian (ØV! Jeres amatør-personale kostede mig 3000 kr. og en ødelagt tur denne weekend) med hæder til Richard Møller Nielsen på halefinen.
Nå… hjemme kunne jeg så glæde mig over at træde i et par nye Diadora Mythos ELITE sko, et suverænt bekendtskab som varmt kan anbefales.
Afslutningsvis kunne jeg glæde mig over, at have opnået “4 flag status” hos Marathon Globetrotters (https://marathonglobetrotters.org/), dvs. maraton nu løbet i 40 forskellige lande.
Næste udfordring ligger nært for i skrivende stund, nemlig det altid mageløse Copenhagen Half Marathon (https://cphhalf.dk/en/) nu på søndag d. 16 september 2018, dette løb er i verdensklasse og elitefeltet i år er atter selve verdenstoppen, der er vist 18 mænd, der alle har løbet under 1 time! Så kom og deltag!
I oktober er jeg desuden tilmeldt ALOT’s cph 6 hour run (http://www.cph-ultra.dk/)…
… og den store oplevelse på dansk jord næste år bliver naturligvis 40-års jubileumsløbet for Telenor Copenhagen Marathon d. 19 maj 2019, dette bliver også et absolut must. Jeg håber, at mange af mine internationale venner kommer til dette løb, inkl. mine “venner” fra Kenya, jf. beretningen fra årets løb: http://www.temperance.dk/blog/stories/Telenor_Copenhagen_Marathon_2018_Pictures_Race_Report_Tor_Ronnow.htm
Så må vi håbe, at alting flasker sig lidt bedre til de næste løb, og i det mindste bliver det minimalt med logistik for mit vedkommende til disse tre forestående begivenheder i København. Slut for denne gang, håber vi ses derude,
vh. Tor Rønnow